Domstolene værner om demokratiet, retssamfundet og den enkeltes retssikkerhed. Efter grundloven er dommerne uafhængige og har i deres kald alene at rette sig efter loven. Sådan lyder det, når man på dommerforeningens hjemmeside slår op under ”etiske principper for dommere”.

Da jeg skrev og indtalte introen til de første 3 afsnit, var mit udgangspunkt at lave en strafferetlig podcast, med henblik på at finde ud af, om jeg efter studiet selv skal sigte efter forsvarer eller anklagervejen. Dommervejen, var ikke noget jeg overvejede. Men hvorfor egentlig ikke det?

I denne episode forsøger jeg at øge min forståelse for, hvorfor jeg ikke selv har haft dommervejen mere med i mine karrieremæssige overvejelser – og jeg kan allerede løfte sløret for, at efter mit møde med denne 15. episodes gæst landsdommer Annette Dam Ryt-Hansen – er min forståelse og ikke mindst nysgerrighed for hvad domstolene som organisation er kun blevet større.

”Det her, det er et job, hvor man er i tvivl. Og man skal være i tvivl. Men så skal man forholde sig til den tvivl, og kunne træffe en afgørelse og det er rigtig rigtig vigtigt, at man ikke bare skyder fra hoften”, forklarer Annette eksempelvis, da jeg spørger, hvad der skal til for at blive en god dommer.

Jeg forsøger også undervejs at forstå det for mig at se paradoksale i, at domstolene udadtil kan virke til at være relativt lukket land samtidig med, at danskerne statistisk set faktisk har en særdeles høj grad af tillid til selv samme system og dermed også de mennesker, som med deres egne ord skal værne om vores demokrati, retssamfund og retssikkerhed.

Mit navn er Jacob Barckmann, og du skal have tak fordi du lytter med. God fornøjelse.