Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om. 

Det mener Sebastian Lundström, der er forsker i psykiske diagnoser ved Sektionen for psykiatri og neurokemi på Göteborg Universitet og blandt andet har forsket i udbredelsen af ​​autisme og ADHD i befolkningen.  

Sebastian Lundström anerkender, at der er behov for diagnoserne, og det at flere får diagnoser kan være med til at afstigmatisere diagnoser. Men det betyder også, at diagnoserne mister deres tyngde, advarer han.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Sebastian Lundström, og hun taler i de kommende uger med en række eksperter om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik