Contatti
Info
Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og...
mostra di più
Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.
Dette er vores podcast hovedkanal.
Find os på www.socialtindblik.dk
mostra meno
Dette er vores podcast hovedkanal.
Find os på www.socialtindblik.dk
Episodi & Post
Episodi
Post
10 APR 2025 · Hvorfor går du ikke bare? Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet.
Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Margunn Bjørnholt, og her læser hun sin artikel højt.
Margunn Bjørnholt kalder den vold, der fortsætter efter bruddet, for ’fortsættelsesvold’ og fortæller, at den kan have mange ansigter. Ud over den vold, som voldsudøveren faciliterer gennem systemet, findes der, ifølge Margunn Bjørnholt, også en anden form for systemvold. Nemlig den systemet selv udøver.
”Mange af mødrene oplevede, at når de rakte ud efter hjælp i systemet, så var responsen negativ. De blev mødt med mistro – og anset som syge eller vanskelige,” forklarer Margunn Bjørnholt.
Hun fremhæver, at man selvfølgelig kan diskutere, om det er rigtigt at kalde dette vold. Men fordi det sker imod den voldsudsatte kvinde i en voldskontekst, mener hun, at det er vold. Det er en del af den totale belastning, som kvinden oplever.
https://www.socialtindblik.dk/systemet-er-ofte-medvirkende-naar-partnervolden-fortsaetter-efter-bruddet/ er skrevet af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik
6 FEB 2025 · Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer.
Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.
”På det tidspunkt var det lidt sådan, at hvis man skulle hjælpe børnene, var det, fordi man skulle hjælpe med, at der kom ro på krisecentret, så de voksne kunne snakke om det, der fyldte,” fortæller Marie Møller Christensen.
I dag er opgaven også at gøre børnene synlige og give dem stemme. Pædagogisk førstehjælp kalder hun det.
”Jeg ser det som min vigtigste opgave at skabe en tryg og sikker platform, hvor børnene kan snakke om deres oplevelser med vold, og hvad der fylder i deres tanker,” siger Marie Møller Christensen.
Det kan tage tid for børnene at blive klar til at dele og sætte ord på deres oplevelser med vold. Hvis det er svært for dem, taler hun om noget mere generelt, som hun stille og roligt kobler dem på. Det kan også være, at hun bruger nogle af de hånddukker, de har. Eller at hun – med tilladelse – læser op fra noget, andre børn har skrevet.
”Børn og unge, der har været udsat for vold, kan få rigtig meget ud af hinandens ord. Når vi har grupper, hvor børn og unge, der har været udsat for vold, har mulighed for at spejle sig i hinanden, siger de ofte: ’Vi behøver ikke bruge så mange ord, fordi vi har oplevet nogenlunde det samme’.”
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Marie Møller Christensen om hendes arbejde med at give børnene en stemme. Nu har hun også oplæst artiklen, så du kan lytte til den. Du finder den i vores podcastkanal Socialt Indblik.
Artiklen er udgivet i samarbejde med Kvindehjemmet og er en del af et tema om efterværn for kvinder og børn på kvindekrisecenter.
6 FEB 2025 · ”Hvis vi snakker om en 14-årig pige, som har kæmpet i årevis og bare ikke trives, og hun hører den her debat om diagnoser ... Hun vil jo ikke have en autismediagnose. Også selvom man kan sidde både forældre og fagprofessionelle og være enige om, at det er den vej, vi skal, hvis vi skal have fat om den dybe angst, hun har lige nu.”
Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”.
Pernille Darling har skrevet en meget personlig debatbog, der er et skarpt og vigtigt indspark i debatten om, hvorfor vi ser en stigning i diagnoser, og hvad vi egentlig kan bruge dem til.
Bogens titel ”https://dpf.dk/produkt/det-neurodivergente-menneske/” refererer til den måde, Pernille Darling ser diagnoserne på. Vi har nemlig brug for et langt mere nuanceret syn på diagnoser, for de kan vise sig på mange forskellige måder afhængig af kontekst, belastning og ikke mindst tryghed, fortæller Pernille Darling.
Lyt med, når Pernille Darling blandt andet fortæller:
Hvad det vil sige at være neurodivergent?
Hvordan ser hun et behov for at forstå neurodivergente menneskers måde at være i verden på?
Hvorfor ser hun, at flere får en diagnose i dag?
Hvordan diagnosen kan give en forståelse af sig selv, men også hvordan den kan være svær at acceptere – særligt når andre stiller spørgsmål ved dens validitet.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af https://www.socialtindblik.dk
Lyt også til podcastserienhttps://open.spotify.com/show/7vJs3flsaq5zzUsm7k0KSv?si=c34fc68c7b664081 - en podcast der undersøger mistrivslen blandt børn og unge. Du kan høre den på din foretrukne podcastapp.
30 GEN 2025 · ”Måske var de kommet ud i deres egen lejlighed og havde følt, at nu havde de alle muligheder, og så kunne de ikke rejse sig fra sofaen. De blev ramt af træthed og handlingslammelse og kunne ikke forstå hvorfor. Konsekvenserne af volden stopper ikke, når man flytter i egen bolig.”
Sådan siger Ane Ljungdahl, der er socialrådgiver på Kvindehjemmet, der er Danmarks største kvindekrisecenter. Sammen med pædagogisk medarbejder https://www.linkedin.com/in/mette-lenskjold-77602710/ faciliteter hun efterværnsgrupper, som Kvindehjemmet med støtte fra Det Nissenske Familiefond startede op i februar i år.
Sidste år, forud for etableringen af grupperne, iværksatte Kvindehjemmet en undersøgelse af behovet for hjælp efter krisecenteret. De havde længe haft en antagelse om, at de ti psykologtimer og den såkaldte koordinerende rådgivning, som kommunerne skal tilbyde kvinder, der har været på krisecenter, langt fra var tilstrækkelig. Og det bekræftede undersøgelsen.
Snart har Kvindehjemmet haft to grupper gennem deres gruppeforløb – og er ved at gøre sig vigtige erfaringer med, hvordan de bedst skaber et efterværn, der møder kvindernes behov.
Journalist https://www.linkedin.com/in/eva-frydensberg-holm-5ba0786/ har skrevet en artikel om arbejdet med efterværnsgruppen hos Kvindehjemmet, og hvad det betyder for kvindernes liv efter tiden på kvindekrisecentret.
Eva har oplæst artiklen, så nu kan du lytte til den som podcast.
30 GEN 2025 · ”I medierne har man en tilbøjelighed til at lave en portrættering af mennesker med handicap i nogle stereotype billeder. Der ville vi faktisk gerne have en helt anden tilgang. Hvis man kun er til stede i mediebilledet og bliver portrætteret på den der lidt stereotype måde, så bliver vi jo ved med at reproducere en bestemt forestilling om, hvad et handicap er, og hvordan et menneske med et handicap lever. Hvor vi vil give plads og rum til, at man kan tale med sin egen stemme og være til stede i mediebilledet med de konditioner, man selv finder vigtige. Det var det, vi gjorde ved at starte TV GLAD. Og det er også et bærende princip i dag.”
Sådan fortæller stifter og direktør i GLAD Fonden Mikkel Holmbäck, der i 1999 stiftede verdens første tv-station for udviklingshæmmede, som var det udtryk, der blev brugt for 25 år siden.
I dag bruger Mikkel Holmbäck udtrykket ”mennesker med kognitive handicap”, men han er med egne ord lidt forelsket i et svensk begreb, der hedder ”mennesker med funktionsvariation”.
For nylig rykkede TV GLAD helt ind i hjertet af dansk tv, da de med programmerne
”En særlig samtale” på DR gav seerne nogle i sandhed helt særlige interviews med blandt andre sanger Thomas Helmig, statsminister Mette Frederiksen og skuespiller Nicolaj Coster-Waldau, der blev interviewet af journalister fra TV GLAD.
Programmerne er netop blevet nomineret til Producentforeningens ”TVPRISEN” i kategorien ”Bedste factual entertainment”, og i december sidste år fik programmet ”Diversitetsprisen” i forbindelse med uddelingen af årets EKKO Shortlist Awards 2024.
Så der er sket meget, siden Mikkel Holmbäck sammen med Henrik Marentius Svendsen stiftede TV GLAD. Ikke bare hvad priser angår.
Tv-stationen er siden 1999 knopskudt, så GLAD Fonden, som det hedder i dag, omfatter en lang række af forretningsområder lige fra produktion af grafik til en zoologisk have.
I GLAD Fonden er der i dag ifølge Mikkel Holmbäck cirka 320 ansatte, hvor halvdelen er ansat på særlige vilkår, og herudover 120 elever på GLADs STU og såkaldte ”Flexuddannelse”.
Men faktisk var det tæt på at gå galt allerede i begyndelsen af 00’erne. For at drive virksomhed med inklusion og medborgerskab og ytringsfrihed som overordnet formål har været alt andet end nemt.
I dette afsnit af ”De sociale iværksættere” fortæller Mikkel Holmbäck hele historien om GLAD fra en idé i Vesterbro Videoværksted i 90’erne til i dag at være nok Danmarks største socialøkonomiske virksomhed.
Hvordan har man formået at holde fast i visionen? Hvad betyder det for de ansatte at være en del af GLAD? Hvorfor mener Mikkel Holmbäck, at det vil være en forfærdelig tanke, at GLAD var offentligt drevet? Hvordan kombinerer Mikkel Holmbäck og hans kolleger den sociale bundlinje med en økonomisk bundlinje? Og hvorfor har GLAD et princip om ikke at ansætte pædagoger?
Alt det og meget mere fortæller Mikkel Holmbäck om i ”De Sociale Iværksættere”.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik
Lyt til den samlede podcastserie https://open.spotify.com/show/12EENd4GRrY0OrLJIvASYc?si=c9a4c60a0b8d4afa
23 GEN 2025 · Hver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe hos Kvindehjemmet.
Fælles for børnene er, at de er vokset op med vold i familien, og nogle af børnene har boet med deres mor på krisecenter.
I børnegruppen er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har været med i så mange år, at de er blevet til unge mennesker, for i børnegruppen kan man være med så længe, som man vil. Psykolog Maria Højer Nannestad står sammen med Marie Møller Christensen, der er pædagog på Kvindehjemmet, for møderne i børnegruppen.
Ofte er lege en del af møderne i børnegruppen. Ifølge de to facilitatorer har de en værdi i sig selv, fordi man griner sammen, men flere af legene har også et formål, der rækker ud over det. Fx handler en af legene om at genkende følelser.
Journalist Eva Frydensberg Holm har været med til et møde i børnegruppen, og i artiklen kan du læse, hvordan Maria Højer Nannestad og Marie Møller Christensen skaber et trygt rum, hvor børn og unge kan spejle sig i hinanden.
Eva har oplæst artiklen, så nu kan du lytte til den som podcast.
https://www.socialtindblik.dk/vokset-op-med-vold-i-boernegruppen-forstaar-de-andre-at-man-kan-vaere-bange-for-vrede-eller-for-at-komme-til-at-ligne-sin-far/
Artiklen er en del af et tema om efterværn lavet i samarbejde med https://kvindehjemmet.dkt.
Udgivet af Socialt Indblik
23 GEN 2025 · Fællesskabet kan være vejen til både læring og trivsel. Men det kan også være et redskab til eksklusion og mobning.
Det taler skole- og antimobbeforsker Helle Rabøl Hansen om i en podcastsamtale med vært Anne Søgaard, der er pædagog og forfatter til bogen Vensomhed.
De giver deres bud på, hvordan skolen kan arbejde med at skabe fællesskaber, der inkluderer alle elever uanset, hvad de kommer med.
For Helle Rabøl Hansen er fællesskabet blevet et ’buzzword’. Det er noget, man ikke kan være uenig i, men netop derfor er der også grund til at være kritisk over for måden, vi bruger begrebet fællesskaber på.
For hvis fællesskabet kun er for dem, der passer ind i skolen, så bliver det ekskluderende, og Helle Rabøl Hansen fortæller i podcasten, hvordan hun ser tendenser til det både i praksis og i den politiske debat om skolen.
Og i podcasten fortæller Helle Rabøl Hansen om udvidet tolerance og fællesskabende didaktiker som vejen til fællesskaber, der inkluderer og skaber lyst til læring.
”Fællesskabende didaktik er et begreb, der er sprunget ud af mobbeforskning. Det betyder, at man dels tager afsæt i, at man ved, hvor betydningsfuldt det er, når man får lov at være en del af fællesskabet. Hvis det lykkes at gøre undervisningen til et fælles omdrejningspunkt, til et vi, så er der jo ingen grund til at mobbe for at skabe det vi. Det er en undervisning, der i langt højere grad bygger på det, jeg vil kalde for nyt elevsyn. At ingen elever kommer tomme i skole. De er ikke et hylster, der skal fyldes op. Eleverne kommer allerede med noget. De kommer med nogle interesser. De kommer allerede med et talent. Og det handler om at trække det ind som et undervisningsbidrag til glæde for hele klassen. Så vil en elev føle, at ’der er brug for mig’,” siger Helle Rabøl Hansen.
Så hvad er fællesskabende didaktikker? Hvordan kan det lykkes at skabe inkluderende fællesskaber? Hvad er vensomhed? Hvad betyder begrebet nyt elevsyn? Og hvorfor er Helle Rabøl egentlig blevet skole- og antimobbeforsker?
Samtalen er en del af Anne Søgaards serie https://open.spotify.com/episode/6YHNPwtSpwFCwoPubWiMeD?si=1df0cad54c554c34, som produceres af Socialt Indblik.
16 GEN 2025 · Da Inge Svanes storebror døde af kræft for fire år siden, blev hun ramt af en stor sorg. Det var, som om hun var et puslespil, nogen havde tabt på gulvet. Sygdommen havde åbnet op for dybe samtaler om deres barndom, familien og det, de kom af – de havde brudt tavsheden og åbnet en dør på klem til mørket sammen.
Inge Svane gik på jagt efter brikkerne til at samle sig selv igen. Hun forstod, at der var vigtige brikker, hun manglede.
”Det var en stærk kropslig fornemmelse af at være faldet fra hinanden. Jeg måtte tilbage i mørket og ind i kroppen for at samle den igen. Det er sådan, det opleves at bære et traume,” forklarer Inge Svane, der selv er traumebehandler og uddannet i den såkaldte SE-terapi, der kombinerer en kropslig og holistisk forståelse af, at traumer sætter sig i både krop, sind og sjæl.
”I den årelange bearbejdning, der fulgte, fandt jeg ud af, at min krop alt for ofte havde været i overlevelsesmodus. Det gik op for mig, at jeg simpelthen manglede evnen til at mærke og passe på mig selv.”
Mange har ifølge Inge Svane en opfattelse af, at traumer altid er synlige for både den traumeramte og omverdenen, og at traumer altid er udløst af store skelsættende begivenheder som ulykker, katastrofer og overgreb. Men det er en misforståelse, slår hun fast i bogen.
Traumer opstår ofte af meget mindre voldsomme, tilsyneladende ufarlige dagligdags hændelser. Til gengæld er konsekvenserne af at bære ubearbejdede traumer ganske alvorlige, fortæller hun.
For traumer sætter sig ifølge Inge Svane i alle kroppens muskler og celler og påvirker kroppens indre organer.
I bogen ”Find hjem til dig selv igen” leverer hun viden og redskaber til, hvordan man kropsligt kan bearbejde traumer.
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Inge Svane om, hvordan man kan arbejde med traumerne og indløse gaven i traumet. Hun giver blandt andet nogle helt konkrete fysiske øvelser.
Anne har indlæst artiklen, så du nu kan lytte til den i vores podcastkanal Socialt Indblik.
Udgivet af Socialt Indblik. https://www.socialtindblik.dk/nyhedsbrev/e.
9 GEN 2025 · Tror du, at du kunne skrive, hvis ikke du var skizofren?
Det spørgsmål er forfatter Anna Juul blevet stillet af flere journalister. For når medierne fortæller historier om mennesker med psykiske lidelser og diagnoser skal de følge en særlig fortælleskabelon – og giver ofte et forvrænget billede af psykisk sygdom, mener Anne Juul, der selv er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole
"Jeg synes, at det er ekstremt uhensigtsmæssigt, hvis der bliver skabt en fortælling om, at psykisk sygdom skaber en særlig form for kreativitet,” siger Anna Juul.
Det er ligesom enten eller – enten historien om den psykisk syge, der nu har fundet svaret og er blevet lykkelig, eller de dybt tragiske sager, hvor psykisk syge, ofte paranoidt skizofrene, slår andre mennesker ihjel, oplever Anna Juul.
Hun ville ønske, at der kom mere fokus på mellemlaget, de mere jævne historier om, hvad det vil sige at leve med psykisk sygdom. Og at man tog en større samtale om, hvornår mennesker er syge, og hvornår det er systemet, man har indrettet, der er sygt.
”Diagnoser som ADHD, autisme, angst og depression får stor opmærksomhed. Men jeg oplever stadig et markant stigma omkring andre diagnoser fx skizofreni og borderline, og at et emne som selvmord fortsat er ekstremt tabubelagt,” siger Anna Juul.
Det efterlader et udsnit af psykiatrien i mørke. Og det smitter af på de politiske beslutninger, fx når der kommer en ny psykiatriplan, hvor det, som får opmærksomhed i medierne, ofte præger det politiske fokus. Dertil kommer hele skævvridningen og udvandingen af diagnosebegrebet, som ifølge Anna Juul følger med mediernes jagt efter traumefortællinger med lykkelig slutning.
Journalist https://www.linkedin.com/in/anne-anthon-andersen/ har talt med Anna Juul. Anne har læst artiklen op, så den nu ligger her i vores podcastkanal Socialt Indblik.
https://www.socialtindblik.dk/forfatter-anna-juul-psykisk-sygdom-er-ikke-en-taske-man-kan-tage-af-og-paa/.
Udgivet af Socialt Indblik. https://www.socialtindblik.dk/nyhedsbrev/e.
19 DIC 2024 · ”Det lykkes simpelthen ikke godt nok at få løst de klassiske sociale problemer. Det nytter ikke noget, at så få børn, der bliver anbragt, får en uddannelse. Det er ikke acceptabelt, at så mange børn, der har været anbragt, ender i hjemløshed. Det er problemer, som vi ikke har løst godt nok. Og det skal vi simpelthen gøre bedre. Ellers kan vi ikke være os selv bekendt.”
Mads Roke Clausen er utvetydig i sin kritik af, at det i dag ikke lykkes for velfærdssamfundet at løse de alvorlige og presserende sociale problemer.
I et afsnit af podcasten PERSPEKTIV uddyber han sig kritisk og fortæller, hvilke løsninger han ser i en videreudvikling af velfærdsstaten. Mads Roke Clausen er økonom og har en fortid som embedsmand i Socialministeriet. Han er en varm fortaler for velfærdsstaten, men han har i sit arbejdsliv som tidligere direktør i Mødrehjælpen og i dag i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) set sprækkerne i velfærdssamfundet, som han ikke mener er designet til nutidens samfund.
Tidligere i år udkom Mads Roke Clausen med bogen ”https://gad.dk/det-civile-potentiale”.
Og netop frivillighed er helt central i Mads Roke Clausens fremtidsvision for velfærdssamfundet. Ikke som en afløser for fagprofessionelle, men som et supplement. Men det kræver, at både kommuner og civilsamfundsorganisationerne bakker op. Hvad det kræver, og hvad vi vinder ved at styrke frivilligheden, fortæller Mads Roke Clausen i podcasten.
Medvirkende: Mads Roke Clausen, direktør i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Tidligere direktør i Mødrehjælpen. Han er desuden tidligere formand for Frivilligrådet, hvor han rådgav regering og folketing. Mads Roke Clausen har studeret organisationsledelse på University of Oxford i England, og han har en Ph.d. i social finansiering.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik
Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og...
mostra di più
Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.
Dette er vores podcast hovedkanal.
Find os på www.socialtindblik.dk
mostra meno
Dette er vores podcast hovedkanal.
Find os på www.socialtindblik.dk
Informazioni
| Autore | Socialt Indblik |
| Organizzazione | Socialt Indblik |
| Categorie | Salute mentale |
| Sito | www.socialtindblik.dk |
| niels@socialtindblik.dk |
Copyright 2025 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
