Copertina del podcast

Verden ifølge Seriemagasinet

  • 56: Jens "Jam" Rasmussen - HAN er loven

    21 GIU 2024 · Tegneserier og heavy metal hænger på mange måder sammen, og på musikfestivalen Copenhell på Refshaleøen i København bliver det for alvor en symbiose til Copenhell Con. Her har værten Tom Kampman slået følge med musikjournalist og -forfatter Jens "Jam" Rasmusssen. Allerede da Jens var 6 1/2 år gammel, begyndte han at interesse sig for tråd. Senere kom også en interesse for tegneserier, og det var sin sag at håndtere både hovedtelefoner uden bøjle, covers og tegneserier, når han sad på biblioteket i Brøndbyøster. En af de bands, der gennem årene har fanget hans interesse, er Anthrax. Bandets guitarist Scott Ian står bag nummeret 'I Am Law', der er en hyldest til Judge Dredd, som var en del af Seriemagasinet i starten af 1980'erne. Tom Kampman og Jens "Jam" Rasmussen kommer ind på, hvordan tegneserier og heavy metal hænger sammen, og det inkluderer både Kiss, Iron Maiden, Black Sabbath og King Diamond. Episodens guitarnumre er leveret af Lars Ole Nielsen.
    Ascoltato 53 min. 41 sec.
  • SM Special 06: Modesty Blaise på klippeøen

    15 GIU 2024 · Mens tusindvis er strømmet til Folkemødet i Allinge, har Tom Kampman slået et smut forbi Bornholms hovedstad, hvor der er en udstilling af original tegneseriekunst på biblioteket i Rønne. Det er Siff Frederiksen, der udstiller originaltegninger af tegneseriekunstnere og -figurer, hvoraf en hel del af dem med i Seriemagasinet. Hun har længe ønsket at få noget orginal tegneseriekunst og istedet for at investere i aktier, har Siff derfor erhvervet sig originalsider og -striber med figurer, hun holder af. I den her SM Special fortæller hun om sin opvækst med tegneserier, hvad hun går efter, når hun køber tegneseriekunst og hendes omvej til Modesty Blaise-tegneserien.
    Ascoltato 14 min. 13 sec.
  • 55: Peder Pedersen - Til Inferno og tilbage igen

    24 MAG 2024 · Det kommer til at bløde ud af dine ører, når du lytter til den her episode, der er optaget til et film screaming-event med 'Hellraiser' arrangeret af Blodig Weekend og Dark Arts Research Group. Gæst og medvært er Peder Pedersen, der selv står bag en række horror-titler som 'Schoolcamp Massacre' og 'Vågn op'. Han er også medinstrukør på Aqua-musikvideoen 'Barbie Girl', der er set mere end en milliard gange kloden rundt. Men ikke mindst har han også været redaktør af horror- og sci-fi fanzinet Inferno, der har opnået kultstatus i Danmark. Et særligt nummer af Seriemagasinet, nr. 94 fra 1972, talte til værten i en sådan grad, at det måtte blive det, der skulle snakkes om i den her episode. Derfor kommer du både til at høre om ansigtsløse mennesker, troløse spåkoner og rumvæsener, der ligner Howard the Duck. Du får også genopfrisket en kendingsmelodi fra tv-monopolets dage, som du troede, at du lykkeligt havde glemt. Nu kommer du til at gå rundt med den i hovedet resten af ugen.
    Ascoltato 1 h 5 min. 7 sec.
  • 54: Anders Fjølvar: I ly af mørket

    18 MAG 2024 · Danmarks største tegneseriefestival, Copenhagen Comics, er rammen om den her episode, hvor forlagschefen for Forlaget Afkom, Anders Fjølvar, er medvært. Som dreng spillede han meget rollespil, bla. 'Call of Cthulhu', der er et horror-rollespil baseret på H.P. Lovecrafts univers, kendt som Cthulhu Mythos. Det gjorde ham interesseret i at lære H.P. Lovecrafts fortællinger bedre at kende, og derfor satte han en tegneserieantologi baseret på hans værker i søen. Det blev til udgivelsen 'I ly af mørket', som fik meget medieomtale og nu har ført til en ny H.P. Lovecraft-antologi, som blev præsenteret på Copenhagen Comics. Seriemagasinet nr. 114 bød også på en tegneserie baseret på H.P. Lovecraft-novellen 'Rotterne i murene'. Samme fortælling er med i den første H.P. Lovecraft-antologi fra Forlaget Afkom. Anders Fjølvar snakker med Tom Kampman om H.P. Lovecrafts fortællinger, og om hvordan horror tager fat i nogle af de tabuer, vi helst ikke vil snakke om.
    Ascoltato 1 h 3 min. 35 sec.
  • 53: Michael Linden-Vørnle - UFO-gåderne

    13 APR 2024 · Astrofysiker Michael Linden-Vørnle er gæst og medvært i den her episode, hvor vi er landet til SCI-FI-CON i Arena Randers. Som dreng oprettede han i en tidlig alder en UFO-klub. Og da han i konfirmationsgave fik en stjernekikkert og samme dag fik øje på planeten Saturn, var han solgt. Himmelrummet og tegneserier har gennem årene spillet en stor rolle for astrofysikeren, der betegner sig selv som en blanding af geek og nørd. I 80'erne spillede det uforklarlige en rolle i Seriemagasinet, der i maj lancerede en ny serie i bladet om UFO-gåder. Den store interesse for UFO'er var kommet i kølvandet på Steven Spielbergs film 'Nærkontakt af tredje grad', der få år tidligere havde haft dansk premiere. Interessen for væsener fra det ydre rum nåede et højdepunkt i de år, men nu er interessen for flyvende tallerkener kommet tilbage.
    Ascoltato 1 h 1 min. 4 sec.
  • 52: Peter Hartung - Jeg kan se hele værelset...

    9 DIC 2023 · Galleriejer Peter Hartung og Tom Kampman holder den gode tradition med at lave en juleepisode sammen ved lige. De forsøger at bevare den gode stemning ved at forkæle sig selv og lytterne med noget godt juleknas. Denne gang er det i form af SM-signaturserien Steve Roper & Mike Nomad, som var meget langtidsholdbar. Kunstneren Roy Lichtenstein fandt endda serien så interessant, at han skabte pop art ud af en frame fra en af seriens søndagssider. Kunstnerens brug af motiver fra tegneserier er i de her år genstand for meget debat, bla. i form af en ny dokumentarfilm, der tager livtag med Lichtensteins værker. Værten og Peter Hartung snakker om, hvorvidt det er muligt at fortolke kunstværket 'I Can See the Whole Room...and There's Nobody in It', når det i realiteten stammer fra Steve Roper & Mike Nomad-serien.
    Ascoltato 1 h 6 min. 55 sec.
  • 51: Kenneth Bøgh Andersen - Den dæmoniske fortæller

    26 NOV 2023 · Uhyggen driver ned ad væggene i den her episode, der er optaget til Blodig Weekend-filmfestivalen på Nørrebro i København. Gæst og medvært er den her gang forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der er aktuel med den grafiske roman '78 grader', som er tegnet af Lars Gabel. Kenneth Bøgh Andersen begyndte i en tidlig alder at interessere sig for horror i form af Stephen Kings romaner og Berni Wrightsons tegneserier. Som 15-årig begyndte han selv at skrive historier, og hans stædighed/tålmodighed gennem årene har gjort ham til en af Danmarks bedst sælgende forfattere. Kenneths interesse for Wrightson bliver vakt til live igen med historien 'Gargoil hver nat', der er en del af Seriemagasinet nr. 239. Det bliver også til en snak om både Dracula, Frankenstein samt Jekyll og Hyde og det dilemma, der ligger i at lave genfortællinger af de gamle historier. Og så undrer vært og gæst sig over, hvorfor SM-redaktøren i sin tid syntes, at det var action for alle pengene at lave en quiz om forsikringspolicer i bladet.
    Ascoltato 1 h 14 min. 47 sec.
  • 50: Benni Bødker - Ånden der vandrer

    5 NOV 2023 · Bogforum Comics i Bella Center på Amager i København er rammen om fejringen af 50-års jubilæet for tegneseriefestivaler i Danmark i den her episode, som ovenikøbet er nummer 50. Gæst og medvært er Benni Bødker, som bla. er forfatteren bag Homunculus, Julebestiariet og Occidentens Stjerne. Benni var som dreng en stor samler af Fantomet. En figur som også slog sine folder på siderne i Seriemagasinet. I Danmark var Fantomet-bladet blevet lukket i 1954 ud fra den udbredte tro på, at den var med til at gøre børn til vaneforbrydere. På trods af at Fantomet bekæmpede forbrydere. I Enghaveparken i København blev der afbrændt en figur af Fantomet, og i magasinet Folkeskolen blev der skrevet, at myndigheder skulle nægte valuta til import af det bras. I Sverige derimod kunne læserne ikke få nok af Fantomet, og her udviklede den skandinaviske model af figuren sig til en socialdemokratisk helt, der forsvarede 'folkhemmet' og velfærdsstaten.
    Ascoltato 1 h 4 min. 6 sec.
  • 49: Johan F. Krarup - Karate Kid i Middelfart

    21 OTT 2023 · Til CPH Zine Fest på Blågårdens Bibliotek i København snakker Tom Kampman og tegneserieskaberen Johan F. Krarup om behovet for en faderfigur i teenageårene. Johan står bag den grafiske roman 'Det må du selv om' om hans tidlige teenageår i Middelfart. Den handler om fraværet af pejlemærker i hjemmet, og om hvordan karatelæreren Karsten bliver et mandligt forbillede for Johan - og så alligevel ikke. Det bliver også til en snak om tegneseriefiguren Vakse Viggo, der ikke har så meget til overs for autoriteter. Og så bliver der trukket en linje fra datidens samlingssted for tegneseriefans, SM Børsen, til nutidens Zine Fest på Nørrebro.
    Ascoltato 55 min. 53 sec.
  • 48: Henriette Westh - (Tilbage)tog til tiden

    1 OTT 2023 · Der er i år 50-års jubilæum for tegneseriefestivaler i Danmark, og derfor er den her episode optaget på Nørrebronx Tegneseriedage i København. Gæst og medvært er tegneren Henriette Westh, der står bag serien Dortheas overlevelser. Henriette opfandt Dorthea, da hun var 10 år gammel. Serien blev første gang trykt for et større publikum, da den var en del af tegneserieantologien Danske Striber nr. 2 i 1983. I 1988 udkom der et helt album med Dorthea, men det var først helt fremme i 2020, at det næste eventyr med heltinden blev udgivet. I det album, 'Dødslisten', er Dorthea på forsiden i gang med en halsbrækkende jagt på toppen af et tog i fuld fart hen over skinnerne. På forsiden af Seriemagasinet nr. 221 fra 1977 er der også et opgør i gang i høj fart. Tom Kampman og Henriette Westh snakker derfor om gode historier, der foregår ombord på et tog. De kommer også ind på figuren Natacha, som var en del af Seriemagasinet og blandt de favoritserier, Henriette havde som ung.
    Ascoltato 48 min. 34 sec.

Tom Kampman og skiftende medværter tager på en tidsrejse. Bladet Seriemagasinet, der udkom i 60’erne, 70’erne og 80’erne, er vejviser. Med Seriemagasinet i hænderne snakker de om den tid, der...

mostra di più
Tom Kampman og skiftende medværter tager på en tidsrejse. Bladet Seriemagasinet, der udkom i 60’erne, 70’erne og 80’erne, er vejviser.
Med Seriemagasinet i hænderne snakker de om den tid, der formede sig rundt om dem, mens de slugte det ene tegneserieblad efter det andet.
mostra meno
Contatti
Informazioni

Sembra che non tu non abbia alcun episodio attivo

Sfoglia il catalogo di Spreaker per scoprire nuovi contenuti

Corrente

Copertina del podcast

Sembra che non ci sia nessun episodio nella tua coda

Sfoglia il catalogo di Spreaker per scoprire nuovi contenuti

Successivo

Copertina dell'episodio Copertina dell'episodio

Che silenzio che c’è...

È tempo di scoprire nuovi episodi!

Scopri
La tua Libreria
Cerca