Contatti
Info
Unge Hjerter er en podcast med fokus på dig, som er ung og lever med en hjertesygdom. I otte episoder vender vi de emner, der fylder, når hjertet fylder.
Episodi & Post
Episodi
Post
6 MAG 2026 · Hvordan er du med i festen, når alkohol og festkultur fylder alt mens din krop ikke kan eller bør følge med?
I denne episode handler det om gruppepres, FOMO og den indre kamp mellem at passe på hjertet og stadig være en del af fællesskabet. Også når det betyder at gå tidligt hjem og stå alene med tankerne bagefter.
Vi snakker også om:
Når alkohol slet ikke er en mulighed på grund af dit hjerte
Hvordan du kan lave en plan for at gå hjem fra en fest
Når skyldfølelse rammer på vej hjem fra festen
Medvirkende:
Christina Nguyen – pædagogmedhjælper
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands
6 MAG 2026 · Skyld og skam kan snige sig ind, når du lever med hjertesygdom. Især hvis du føler, du kræver hensyn, tager plads eller ikke kan det samme som andre.
I denne episode får du sprog til de svære følelser og hjælp til at forstå, hvorfor de opstår, og hvordan de kan fylde i selvværd, relationer og mental trivsel.
Vi snakker også om:
Forskellen på skyld (“jeg har gjort noget forkert”) og skam (“jeg er forkert”)
Skam, sociale medier og sammenligning
Hvordan du kan øve dig i at håndtere skamfølelse
Medvirkende:
Lucas Andersen – lærerstuderende og musiker
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen
Henvisninger:
Emma Holten: “Underskud” (boganbefaling)
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands
6 MAG 2026 · Når du er ung, handler fremtiden som regel om ting, du virkelig gerne vil. Men hvad gør det ved dig, hvis du ikke tager det for givet, at du bliver 50, eller kan få børn?
Her handler det om håb, bekymringer og store valg, og om hvordan hjertesygdom kan påvirke din måde at planlægge og drømme på.
Vi snakker også om:
At opdage sin medfødte hjertesygdom som 30-årig, og hvad det gør ved fremtidsplanerne
Drømme om uddannelse, kærlighed og børn, når du lever med hjertesygdom
Følelsen af utilstrækkelighed, når vennernes liv former sig anderledes end dit
Medvirkende:
Josefine Glæsel – skuespiller og studerende
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Anna Wieland – kandidatstuderende og tidligere GUCH-sygeplejerske
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands
6 MAG 2026 · Ar kan være et bevis på, at du har klaret noget stort. Men de kan også invitere til blikke, spørgsmål og kropsskam.
Så nu skal det handle det om kroppen og de fysiske spor efter indgreb. Om at skulle forklare sig selv i sociale situationer og om at tage ejerskab over kroppen igen, når du er ung med hjertesygdom.
Vi snakker også om:
Når dit ar pludselig bliver samtaleemne
Når kroppen føles “ældre end alderen”
Hvordan ar kan gøres til en kropsudsmykning
Medvirkende:
Lucas Andersen – lærerstuderende og musiker
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands
Henvisninger:
Vi nævner forskeren i self-compassion Kristin Neff. Søg fx på “Kristin Neff self-compassion”.
6 MAG 2026 · Hvordan bevarer man en sund mental trivsel, når man er ung med hjertesygdom?
Når kroppen larmer, kan tankerne løbe med, og bekymringer kan vokse sig store. Det kan medføre traumer, angst, dødsangst og følelsen af at belaste sine pårørende.
Vi snakker også om:
Hvad angst konkret er, og hvordan du kan tøjle den i hverdagen
Spejling vs. sammenligning i hjertefællesskaber, og hvordan det kan blive trygt
Hvordan et traume kan sætte sig i krop og tanker
Medvirkende:
Christina Nguyen – pædagogmedhjælper
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands
6 MAG 2026 · Hvornår fortæller man en potentiel kæreste, at man har en hjertesygdom? Og hvad gør man, hvis kroppen pludselig skal have en pause midt i det intime?
Her får du ærlige erfaringer og sprog til det, der kan være svært at sige højt. Vi taler om sårbarhed, afvisning og det at turde åbne sig for et andet menneske når kroppen er på overarbejde.
Vi snakker også om
Timing: hvornår og hvordan du kan fortælle det
Hvordan du kan håndtere afvisninger
Hvordan du kan sætte grænser og tage relationer ind med ro i kroppen
Vigtigt!
I episoden berører vi selvmordstanker. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjen på 70 201 201. Der er altid hjælp at hente.
Medvirkende:
Lucas Andersen – lærerstuderende og musiker
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sans
6 MAG 2026 · Overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling kan føles som et skift fra tryghed til ansvar. Når du fylder 18 år som hjertepatient, ændrer rammerne sig, og du forventes at tage mere styring i samtalen med lægen.
Her handler det om transition, om at stille spørgsmål, tage plads og finde din rolle i sundhedssystemet, når du lever med hjertesygdom eller medfødt hjertefejl.
Vi snakker også om:
Hvorfor transition i praksis ofte starter længe før 18 år
At flytte hjemmefra, få støtte og etablere sit eget liv som ung
“Spørg en gang for meget” – konkrete greb til mødet med sundhedsvæsnet
Medvirkende:
Benedikte Reumert Krogsgaard – studerende
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Ena Thomsen – sygeplejerske, ph.d., Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freiai Sands
6 MAG 2026 · Når ar, hensyn og alvorlige blikke har været med dig fra start, kan hjertesygdommen komme til at fylde i selvbilledet: For hvem er du egentlig ud over diagnosen?
Vi sætter ord på følelsen af at være anderledes end andre unge, vi taler om rollen som den hjertesyge i familien og på, hvordan du kan arbejde med dit mentale mindset, så hjertesygdommen bliver en del af historien om dig – men ikke hele historien.
Vi snakker også om:
Identitet og selvbillede, når du lever med hjertesygdom
Når hensyn og bekymringer fra andre påvirker din måde at se dig selv på
Hvordan du kan adskille “mig” fra “min sygdom” og stå stærkere i dig selv
Medvirkende:
Lucas Andersen – lærerstuderende og musiker
Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
Trine Lund Veile – psykolog på hjerteafdelingerne i Region Syddanmark
Produktion: Freia Sands
Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands
Unge Hjerter er en podcast med fokus på dig, som er ung og lever med en hjertesygdom. I otte episoder vender vi de emner, der fylder, når hjertet fylder.
Informazioni
| Autore | Børnehjertefonden |
| Organizzazione | Børnehjertefonden |
| Categorie | Salute e benessere |
| Sito | - |
| rikkem@hjerteforeningen.dk |
Copyright 2026 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company