Copertina del podcast

Udsyn

  • "Magtbalancen er ved at tippe til Kinas fordel"

    14 OTT 2021 · Der udspiller sig en stormagtskonkurrence i Østasien - især omkring Taiwan, hvor Kina for nyligt lavede rekordmange overflyvninger. Og måske er det netop her - i Østasien - at den fremtidige verdensorden bliver afgjort. Meget tyder på det. Medvirkende: Camilla Nørup Sørensen, Kina-ekspert ved Forsvarsakademiet. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger.
    Ascoltato 15 min. 1 sec.
  • "Japansk politik er et old man's game"

    13 OTT 2021 · Unge japanere deltager ikke i politik eller politisk aktivisme. Dermed står de i kontrast til f.eks. aktivistiske unge i Hong Kong. Den 31. oktober er der parlamentsvalg i Japan – men heller ikke her forventer man det store engagement fra unge vælgere. I Udsyn spørger vi, hvad der i den japanske kultur afholder unge fra at stemme. Medvirkende: Michael Liepke Kruse, freelance retoriker og Japan-kender. Vært og tilrettelægger: Sofie Ørts. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lyd: Japantrends, Reuters.
    Ascoltato 16 min. 34 sec.
  • "En af de mest brutale hærstyrker i verden"

    12 OTT 2021 · Det er en beskrivelse, som militæret i Myanmar i den grad lever op til for tiden. Og de fortsætter med at tage nye grusomme metoder i brug for at slå den folkelige modstand ned, der opstod efter et militærkup i februar. En modstand, som har udviklet sig fra fredelige protester i gaderne til en undergrunds guerillakrig. Så spørgsmålet er, om militærets brutale strategi overhovedet virker? Medvirkende: Claus Blok Thomsen, Politikens Asienkorrespondent. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lydklip fra CNN og PBS NewsHour.
    Ascoltato 16 min. 50 sec.
  • "Man frygter endnu en europæisk migrantkrise"

    11 OTT 2021 · 32 afghanere i en skov mellem Hviderusland og Polen er blevet billedet på et Europa i krise. Tusinder af migranter på kanten til EU tvinger europæiske politikere til at overveje, hvad unionen står for: Er det humanitær politik- eller grænser styrket med pigtrådshegn og mursten? I Udsyn dykker vi ned i krisen, som leder tankerne tilbage til 2015. Medvirkende: Martin Bjørck, Europa-korrespondent for Politiken. Vært og tilrettelægger: Sofie Ørts. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lyd: Daily Mail, BBC, Ritzau, Twitter.
    Ascoltato 18 min. 40 sec.
  • "Livet derude er alligevel et helvede"

    7 OTT 2021 · Squid Game – den sydkoreanske serie, som er på vej til at blive Netflix' største seersucces nogensinde – taler direkte ind i virkelighedens Sydkorea. Den virker måske meget makaber, voldsom og dystopisk, men problemerne med ulighed, gæld og desperation er ægte nok. Vi trækker parallellerne sammen med vores mand i Seoul. Medvirkende: Morten Søndergaard, journalist i Seoul, Sydkorea. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lydklip fra Netflix-serien Squid Game.
    Ascoltato 16 min. 45 sec.
  • "Krisen rimer rigtig dårligt på briternes selvopfattelse"

    6 OTT 2021 · Storbritannien er i krise – der er benzinmangel, supermarkedshylder er tomme og sundhedsvæsenet må undvære udstyr. Landet, som normalt opfatter sig selv som verdensførende, mangler altså de mest basale ting – og derfor taler man ikke bare om en forsyningskrise, men også en decideret identitetskrise. I dagens Udsyn spørger vi, hvordan det her passer ind i Boris Johnsons Brexit-plan. Medvirkende: Mette Dahlgaard, LOUD’s Storbritannien-korrespondent. Vært og tilrettelægger: Sofie Ørts. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lyd: BBC, Bloomberg News.
    Ascoltato 19 min. 57 sec.
  • "Tre kvinder bliver dræbt om dagen i USA"

    5 OTT 2021 · 22-årige Gabby Petito blev fundet dræbt i en nationalpark i Wyoming efter en van-tur gennem USA sammen med sin forlovede Brian. Og det har skabt stor debat i USA om mord på kvinder. For selvom det ikke – før nu – har fået ret meget fokus, så har USA et stort problem med femicides. Medvirkende: Anne Alling, LOUDs korrespondent i USA. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lydklip fra YouTube videoer af Nomadic Statik og FOX 13 Tampa Bay.
    Ascoltato 19 min. 4 sec.
  • "Det er som om, jorden har opslugt dem"

    4 OTT 2021 · I den mexicanske delstat, Zacatecas, er flere hundrede personer forsvundet i år. Staten er blevet centrum for en narkokrig mellem to grupperinger: Golfkartellet og Los Zetas. De kæmper om at blive den dominerende magt i forhold til at få produceret og leveret opioider til USA. I krigen kidnapper de lokale personer, som bliver tvunget til at være lejemordere, laboratoriemedarbejdere eller prostituerede for mafiaen. Medvirkende: Ricardo Padilla, repræsentant for Zacatecas’ foreninger for forsvundne personer. Sofie Geisler, antropolog og international konsulent, Mexico City. Vært og tilrettelægger: Sofie Ørts. Redaktør: Pola Rojan Bagger.
    Ascoltato 17 min. 42 sec.
  • "Islam og islamisme er nøjagtig det samme"

    30 SET 2021 · Den franske højrefløj har fået en ny stjerne - Éric Zemmour. Han er meget kontroversiel og får nærmest Marine Le Pen til at virke som en moderat socialist. Men han er populær - ikke kun i medierne men også hos en betydelig del af den franske befolkning. Vi zoomer ind på Éric Zemmour. Medvirkende: Louise Sandager, LOUD's journalist i Frankrig. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lydklip fra BFM TV.
    Ascoltato 21 min. 32 sec.
  • "De har brugt Googles og Apples ansatte som gidsler"

    29 SET 2021 · Under det nylige russiske parlamentsvalg blev en valg-app med navnet ”Navalnyj” – skabt af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj – fjernet af Google og Apple. Den blev af Kreml anset som ekstremistisk propaganda, og derfor blev de amerikanske tech-giganter eftersigende presset til at fjerne appen. I Udsyn går vi tæt på Kremls metoder for at forstumme oppositionen – og spørger, om tech-giganterne er i lommen på Putin. Medvirkende: Andrey Kazankov, Rusland-korrespondent for Weekendavisen. Vært og tilrettelægger: Sofie Ørts. Redaktør: Pola Rojan Bagger.
    Ascoltato 16 min. 47 sec.

Det er en vild og skøn verden. Og det er denne verden, Udsyn fra LOUD giver dig et dybdegående indblik i. Alle hverdage får du én historie fra verdenen omkring...

mostra di più
Det er en vild og skøn verden. Og det er denne verden, Udsyn fra LOUD giver dig et dybdegående indblik i.

Alle hverdage får du én historie fra verdenen omkring os.

I Udsyn går vi tæt på aktuelle begivenheder og giver dig perspektiver fra verdens brændpunkter, så du kan holde dig orienteret og navigere i, hvad der sker udenfor Danmark.

Med hjælp fra vores store netværk af danske journalister i udlandet dækker vi store dele af kloden.

Udsyn spærrer verden op for dig.

Redaktion:
Værter og tilrettelæggere: Christine Randa og Sofie Lodahl Ørts.
Udlandsredaktør: Pola Rojan Bagger.
mostra meno
Contatti
Informazioni

Sembra che non tu non abbia alcun episodio attivo

Sfoglia il catalogo di Spreaker per scoprire nuovi contenuti

Corrente

Copertina del podcast

Sembra che non ci sia nessun episodio nella tua coda

Sfoglia il catalogo di Spreaker per scoprire nuovi contenuti

Successivo

Copertina dell'episodio Copertina dell'episodio

Che silenzio che c’è...

È tempo di scoprire nuovi episodi!

Scopri
La tua Libreria
Cerca