Contatti
Info
En podcast fra Computerworld.dk om ledelse, it og forretning. Dine værter er chefredaktør Lars Jacobsen og CIO Torben Ruberg.
23 NOV 2019 · I 2017 indså den daværende danske regering at teknologi og digitalisering var - og er - et område der kræver særskilt opmærksomhed.
Resultatet blev at Casper Klynge i 2017 blev verdens første tech-diplomat. Og med et kontor i Palo Alto lidt syd for San Francisco, Kina og København har han de sidste knapt to år skulle bedrive hvad han selv kalder “technological diplomacy” eller #TechPlomacy.
Siden har vi set Cambridge Analytica skandalen, utallige Mark Zuckerberg-taler der lover bod og bedring og ikke mindst balladen om Huawei både i USA og lige ved og næsten hjemme i Danmark på TDC´s net.
Kort sagt: Et lidt mudret billede af en tech-sector der kæmper med sig selv og resten af verden.
Derfor er Computerworld taget til Casper Klynges kontor i Palo Alto for at mødes med ambassadøren - og få en status på techplomaciet.
Men lytter techfirmaerne overhovedet til lilleputstaten Danmark? Hvordan taler man om danske arbejdsmarkedsforhold med selvbevidste globale milliardvirksomheder? Og er der overhovedet håb for og plads til den forsigtigt optimistiske dialoglinje som techplomacy repræsenter når handelskrig, embargoer og beskyldninger om politisk sabotage flyver gennem luften?
Det får du svaret på i denne episode af Tech fra toppen hvor Casper Klynge er gæst.
Vært er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld
2 GIU 2019 · Bunker Holding blev etableret i 1876 længe før firmaets nabo, den gamle Lillebæltsbro stod færdig i 1935.
I dag har selskabet omkring 750 medarbejdere fordelt på næsten 60 kontorer i hele verden. Deres primære opgave er at forsyne skibe med brændstof lokalt og globalt.
Det er en opgave som giver koncernen en omsætning på lidt over 54 milliarder kroner og en indtjening på over 1,5 milliarder kroner.
Og så hedder CIOen Peer Omann. Han kom til i slutningen af 2016 og er i år en af de nominerede til Årets CIO 2019.
Peer er gæst i denne særudgave af Tech fra Toppen, hvor vi stiller skarpt på en af kandidaterne til Årets CIO-titlen - og følger op med de øvrige kandidater i en række kommende episoder.
Med episoderne får du en unik mulighed for at komme ind under huden på nogle af Danmarks dygtigste CIO'er og høre deres svar på de samme syv spørgsmål - du kan se spørgsmålene, som vi stiller herunder.
1) Hvordan endte du som CIO?
2) Hvordan ser jeres digitale strategi ud?
3) Hvad er det, som I ultimativt vil opnå med jeres digitale strategi?
4) Hvad er det for en forskel, som du gør for den strategi?
5) Hvad er den alvorlige risiko/den udfordring, der har dit største fokus pt?
6) Hvad er de tre konkrete teknologier, der har det største disruptive potentiale på netop jeres forretningsområde
7) Nævn at godt råd, som du gerne ville have fået, dengang du var et ungt ambitiøst talent med mod på ledelse og teknologi.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers og vinder af Årets CIO 2015.
30 MAG 2019 · Salling Group,det tidligere Dansk Supermarked, er ikke alene af de Danmarks største virksomheder. Virksomheden har også et rigtigt veldrevet it-landskab. Noget som er resultatet af en massiv it-transformation over de sidste mange år.
Manden bag den transformation er CIO Alan Jensen, som har stået i spidsen for it hos Salling Group i mere end 14 år.
Og så er Alan desuden en af de nominerede til Årets CIO 2019.
Alan er gæst i denne særudgave af Tech fra Toppen, hvor vi stiller skarpt på en af kandidaterne til Årets CIO-titlen - og følger op med de øvrige kandidater i en række kommende episoder.
Med episoderne får du en unik mulighed for at komme ind under huden på nogle af Danmarks dygtigste CIO'er og høre deres svar på de samme syv spørgsmål - du kan se spørgsmålene, som vi stiller herunder.
1) Hvordan endte du som CIO?
2) Hvordan ser jeres digitale strategi ud?
3) Hvad er det, som I ultimativt vil opnå med jeres digitale strategi?
4) Hvad er det for en forskel, som du gør for den strategi?
5) Hvad er den alvorlige risiko/den udfordring, der har dit største fokus pt?
6) Hvad er de tre konkrete teknologier, der har det største disruptive potentiale på netop jeres forretningsområde
7) Nævn at godt råd, som du gerne ville have fået, dengang du var et ungt ambitiøst talent med mod på ledelse og teknologi.
Vært på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld.
28 MAG 2019 · Det er seks år siden at Stig Lundbech kunne sætte til rette i stolen som CIO for Københavns Kommune. Dermed kom embedsmanden med en baggrund fra både Statskundskab og IT-Universitetet til at stå i spidsen for et årligt it-budget der nærmer sig en milliard kroner.
Siden studiet har Stig Lundbechs karriere svinget mellem forretning og it - og han har haft ansvaret for at skabe alt fra borgerservice til call centre.
I sidste ende var det dog digitaliseringen af det offentlige der lokkede Stig Lundbech til Københavns Kommune. Her var der dog stor utilfredshed med den måde som it blev drevet - hvilket ledte til at Stig Lundbech kunne indtage området i Danmarks største og meget alsidige kommune.
Det er det arbejde som Stig Lundbech har lagt i at effektivisere og modernisere it-funktionen, der har sikret ham en plads i opløbet til titlen som Årets CIO 2019, der hvert år uddeles af Computerworld, analysevirksomheden IDC og Dansk IT.
Stig er gæst i denne i denne særudgave af Tech fra Toppen hvor vi stiller skarpt på en af kandidaterne til Årets CIO-titlen - og følger op med de øvrige kandidater i en række kommende episoder.
Med episoderne får du en unik mulighed for at komme ind under huden på nogle af Danmarks dygtigste CIOs og høre deres svar på de samme syv spørgsmål - du kan se spørgsmålene som vi stiller herunder.
1) Hvordan endte du som CIO?
2) Hvordan ser jeres digitale strategi ud?
3) Hvad er det som I ultimativt vil opnå med jeres digitale strategi?
4) Hvad er det for en forskel som du gør for den strategi?
5) Hvad er den alvorlige risiko / udfordringen der har dit største fokus pt?
6) Hvad er de tre konkrete teknologier, der har det største disruptive potentiale på netop jeres forretningsområde
7) Nævn at godt råd du gerne ville have fået dengang du var et ungt ambitiøst talent med mod på ledelse og teknologi
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers og vinder af Årets CIO 2015.
26 MAG 2019 · Ashok Kalyanswamy er oprindeligt fra Indien. Men har i årevis reelt har hele verden som arbejdsplads i takt med at CV´er blevet prydet af flotte positioner hos storbanker i både USA og Asien.
Og så landede han for et par år siden i København som CIO for Saxo Bank. En position der i år har sikret ham en plads i opløbet som Årets CIO 2019, der hvert år uddeles af Computerworld, analysevirksomheden IDC og Dansk IT.
Men hvorfor lige København? Og hvad er det som en relativt lille spiller som Saxo Bank kunne friste en erfaren teknologimand med?
Det spørger vi Ashok Kalyanswamy om i denne særudgave af Tech fra Toppen hvor vi stiller skarpt på en af kandidaterne til Årets CIO-titlen - og følger op med de øvrige kandidater i en række kommende episoder.
Med episoderne får du en unik mulighed for at komme ind under huden på nogle af Danmarks dygtigste CIOs og høre deres svar på de samme syv spørgsmål - du kan se spørgsmålene som vi stiller herunder.
1) Hvordan endte du som CIO?
2) Hvordan ser jeres digitale strategi ud?
3) Hvad er det som I ultimativt vil opnå med jeres digitale strategi?
4) Hvad er det for en forskel som du gør for den strategi?
5) Hvad er den alvorlige risiko / udfordringen der har dit største fokus pt?
6) Hvad er de tre konkrete teknologier, der har det største disruptive potentiale på netop jeres forretningsområde
7) Nævn at godt råd du gerne ville have fået dengang du var et ungt ambitiøst talent med mod på ledelse og teknologi
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers og vinder af Årets CIO 2015.
Bemærk at netop denne episode er på engelsk.
20 MAG 2019 · Bankerne var nogle af de første til at digitalisere. Men nu er de, ifølge CIO for Bankdata Morten Gade, sakket en smule bagud.
Opbremsningen er sket under vægten af GDPR- og hvidvaskningslovgivning, som alene Bankdata sidste år brugte 200 millioner kroner på at implementere. En stor omkostning for den danske it-leverandør, der leverer bank-it til de ni ejer-banker og deres i alt 1,4 millioner kunder.
I denne episode fortæller Morten Gade blandt andet om, at den meget konkrete tech-regulering af den finansielle sektor af blandt andet cloud-teknologi kan gøre det meget svært at implementere ny teknologi i sektoren.
Bankernes lidt træge digitalisering og de mange krav til de etablerede har fået mange til at spekulere i om fremtiden i stedet tilhører de såkaldte fintechs, men det er Morten Gade ikke helt overbevist om:
"Der er da fintech-selskaber der klarer sig rigtigt godt, men der er langt mellem snapsene. Det er typisk små nicheområder som de dækker.", forklarer Morten Gade og uddyber at han selv er blevet en smule overrasket:
Selv skiftede Morten Gade, som i 2016 vandt titlen som Årets CIO, til Bankdata efter knapt fem år hos den semioffentlige forsyningsvirksomhed Energinet.
"Kunsten er at sænke omkostningerne og skabe konkurrencemæssige fordele", fortæller Morten Gade om sit job i denne episode og kalder i øvrigt de ofte 50 år gamle it-systemer der driver mange banker for ”genialt håndværk.”
Bagsiden ved de gamle systemer der den tekniske gæld der følger med. Derfor arbejder Bankdata og Morten Gade også på at få skabt bedre arbejdsgange:
"Rådgiverne ude i bankerne har stadig mange ting som håndteres manuelt. Vi er rigtigt godt på vej, men vi er ikke der hvor jeg havde håbet.", forklarer Morten Gade i episoden, hvor han også uddyber hvad fokus er for Bankdatas indsatsområder de kommende år.
12 MAG 2019 · I 1959 sad Robert Noyce, der stod i spidsen for Fairchild Semiconductors, til et kedeligt møde hos sin patentadvokat.
Efter mødet tog Noyce hjem og skrev i sin notesbog: "Det ville være formålsstjenstligt hvis vi kunne kombinere flere enheder på ét stykke silicium". Altså den moderne mikrochip. Bare som skriblerier i en notesbog anno 1959 - samme år som halefinner bliver det helt store på biler.
Spol frem til 1968 var den utålmodige Robert Noyce parat til at forlade Fairchild-selskabet – denne gang sammen med den mere milde Moore. De ville starte deres eget firma – og det tog dem blot to dage at finde finansieringen.
Så var der bare det med navnet. Det tog næsten længere tid. Men til sidst fandt de på Integrated Electronics Corp. Det, som du i dag bedre kender under navnet Intel.
Helt så længe har dagens gæst i Tech fra toppen, Joachim Ærtebjerg, ikke været med – men tæt på. For Joachim har arbejdet for Intel siden de lancerede Pentium-processoren i midten af 90´erne.
I dag sidder Joachim som CTO for EMEA-området Intel og i denne episode deler han sin viden og indsigt. I episoden kommer vi blandt andet ind over:
- Et indblik Intels skifte fra processorer til at supplere med udvikling inden for SSD-diske, NAND-kredsløb og den nye Optane-lagringsteknologi der har samme latency som RAM
- Hvordan udviklingen inden for it er noget mindre planlagt end folk tror - og hvordan firmaer som Intel også eksperimenterer og forsøger sig frem med nye produkter
- Hvordan Intel laver specielle processorer til store kunder, som har brug for ekstraordinært mange bestemte processorer til deres datacentre
- Intels rolle i skifte fra de traditionelle PC´ere i 1990´erne til moderne bærbare, servere, mobiltelefoner - der alle sammen indeholder processorer, modems og controllere
30 APR 2019 · De store internationale markedspladser som Amazon og Alibaba er skræmmende – og spændende – på samme tid.
Her er potentialet for et globalt internationalt salg så stort at professor Jan Damsgaard tidligere har sammenlignet virksomhedernes egne webshops med en ydmyg gårdbutik.
Men med platformene kommer også truslen der kommer når man lukker andre helt ind i hjertet af forretningen.
Hos Satair, et datterselskab til Airbus der leverer reservedele til fly har løsningen være at bygge sin egen B2b-platform.
I spidsen for det arbejder står Christian Agger, ansvarlig for Digital & Business Transformation.
- Hvordan Christian Agger arbejder med at skabe en global markedsplads for egne og andres reservedel for fly
- Satairs rejse fra e-handelsløsning til en ægte global markedsplads og platform
- Hvordan et stort serviceefter syn på et fly kan kræve op til 100.000 dele, som skal skaffes fra mange underleverandører på kort tid uden at binde dem op på et lager
- Hvordan Christian Agger byggede et digital team op fra bunden for at skabe bedre kundevendte løsninger
- Hvor stor en rolle change management spiller i en transformation som Satairs
Christian er gæst i denne episode af Tech fra toppen hvor vi sætter fokus på platforme og hvordan, og hvorfor, du som virksomhed bør arbejder med dem.
10 APR 2019 · Om få måneder fejrer et af Danmarks største it-selskaber, NNIT, 25 års fødselsdag. For i juni 1994 lagde Novo Nordisk sine it-aktiviteter ud i en selvstændig afdeling ved navn Novo Nordisk IT, det som vi i dag kender som NNIT.
I dag er selskabet Danmarks tredjestørste it-service leverandører med omkring 3.300 ansatte. Samtidig har selskabet de seneste år gennemført en omfattende globalisering med kontorer med 300 ansatte i Prag, 300 på Filippinerne og hele 900 ansatte i Kina.
Men hvad betyder globaliseringen af for et traditionelt dansk firma med hovedkontor i Søborg? Det har Tech fra toppen spurgt denne episodes gæst, NNITs CTO Jens Maagø, om.
I denne episode kan du derfor høre om:
- NNITs løbende udskilning fra Novo Nordisk til et selvstændigt selskab
- Hvordan globaliseringen af selskabet ansatte, lokationer og kunder er sket - og hvad det har betydet for selskabets kultur
- Hvem der er NNITs konkurrenter i dag - og hvordan Jens Maagø arbejder for at fastholde det, som han fremhæver som ”kommerciel agilitet”
- Hvordan NNIT ikke kun se tilstedeværelsen i Kina som et spørgsmål om cost, men også i stigende grad som et marked for blandt andet NNITs Life Science-område
Værter på denne episode er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld, og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers.
2 APR 2019 · I Københavns Kommune hersker direktør for Koncern IT, Stig Lundbech, over et it-budget der nærmer sig en milliard kroner.
Med de kroner, og med hjælp fra knapt 400 medarbejdere, står Koncern IT for alt fra store fagsystemer til ny teknologi - og med alt fra serverdrift til desktops. En organisation som Stig Lundbech selv beskriver som ”halvt udvikling og halvt drift” – og en organisation hvis fornemmeste opgave er at hjælpe en af landets største arbejdspladser med 50.000 ansatte med at digitalisere.
Stig Lundbech er gæst i denne episode af podcasten Tech fra toppen, hvor vi sætter fokus på offentlig it.
I episoden kan du blandt andet høre om:
- Hvordan Koncern IT arbejder for at sætte dagsordenen for digitalisering i kommunen - og hvordan Stig Lundbech og hans folk arbejder for at lave løsninger inden de efterspørges af forretningen
- Hvordan Københavns Kommune arbejder på at styre ny teknologi, så det ikke drukner i afprøvninger ude i forretningen. Det som Stig Lundbech kalder "pilot-sygen", hvor der bygges alt for mange pilot-projekter
- Hvilke teknologier som Stig Lundbech ser vil gøre en forskel inden for kommunal borgerservice over de næste år
- Hvordan Københavns Kommune har kunne bemande et machine learning-kontor selvom der er mangel på netop de kompetence
Værter på denne episode er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworl, og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers.
En podcast fra Computerworld.dk om ledelse, it og forretning. Dine værter er chefredaktør Lars Jacobsen og CIO Torben Ruberg.
Informazioni
Autore | Lars Jacobsen |
Organizzazione | Lars Jacobsen |
Categorie | Tecnologia |
Sito | www.computerworld.dk |
lja@cw.dk |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company