6 FEB 2026 · Tema: Forbedret forberedelse – om at være to om konfirmationsforberedelsen
Vært: Anders Damtoft Kaufmann, FUV
Gæst: Anders Larsen, sognepræst ved Hyltebjerg Kirke
Hvordan kan konfirmationsforberedelsen styrkes gennem co-teaching mellem præster og teologistuderende? I dette afsnit taler vært Anders Damtoft Kaufmann med sognepræst Anders Larsen om projektet Forbedret forberedelse i København og de erfaringer, der er gjort i projektets første sæson. Samtalen tager afsæt i erfaringerne fra både præster og teologistuderende og giver indblik i, hvad der skal til for at få co-teaching til at fungere i praksis. Vi taler om samarbejdet mellem præst og studerende, betydningen af tidlig forventningsafstemning og klare aftaler om roller, ansvar og aflønning. Der sættes også fokus på de indledende fagdage som lærings- og netværksrum, og på hvordan projektet har påvirket konfirmanderne, de studerende og præsterne. Erfaringerne peger på, at flere voksne i konfirmandlokalet kan give mere ro, større nærvær og bedre mulighed for at samle op på den enkelte konfirmand – samtidig med at projektet kom til at fungere som et vigtigt praksisrum for teologistuderende og et fagligt refleksionsrum for præsterne.
Links og videre læsning:
- Se projektsiden hos Københavns Stift: http://www.kobenhavnsstift.dk/stiftet/til-ansatte-og-frivillige/forbedret-forberedelse·
- Kort introduktion til Co-teaching, ”Co-teaching” af Janne Hedegaard Hansen http://www.unipress.dk/udgivelser/c/co-teaching·
- Konfirmandcenter.dk om co-teaching: http://www.konfirmandcenter.dk/ressourcer/to-undervisere