Copertina del podcast

POV International

  • Korsholm & Larsen: EU-valget - The winner takes it all, the loser's standing small

    11 GIU 2024 · SF - i særdeleshed spidskandidat Kira Maria Peter-Hansen - buldrede frem ved valget til Europaparlamentet søndag 9. juni. Til gengæld fik Socialdemokratiet det dårligste valg siden 1898. I denne POVcast analyserer POVs politiske redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen valget, dets konsekvenser og perspektiver. Nedsmeltning. Katastrofe. Knockout. Der er mange måder at beskrive virkeligheden for Socialdemokratiet efter EU-valget 9. juni. Men kun en konklusion. Med i alt 15,57 pct. af stemmerne fik partiet fik sit dårligste valg siden 1898, rent procentuelt. I denne POVcast analyserer POVs politiske redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen valget, dets konsekvenser og perspektiver for partierne og for SVM-regeringen. Selvom Socialdemokratiet stadig har tre ud af 15 danske mandater er valget et katastrofevalg. For første gang nogensinde har SF flere stemmer end Socialdemokratiet. "Katastrofe er nærmest for mildt et ord," siger Bjarke Larsen i POVcasten. "Partiet er totalt i vildrede om, hvad er prioriteten og identiteten egentlig for øjeblikket. Der er mange grunde til det, som så smelter sammen ved valget," siger han også. Hør mere om det i POVcasten. Et af mange spørgsmål efter valget er: hvordan kommer partiet videre? Er det overhovedet muligt? "Meget afhænger af, om Mette Frederiksen ryger videre til Bruxelles. Det tror jeg alle i socialdemokratiet går og håber på. Hun er blevet malet op - eller har malet sig selv op i et hjørne med sit midterregeringsprojekt, mener Bjarke Larsen. Ifølge Frank Korsholm har Mette Frederiksen og hendes regering stirret sig blind på dogmet om nødvendighedens politik. Der går ikke en uge uden en ny reform. "I virkeligheden er det Mette Frederiksen gør, at hun fører unødvendighedens politik. Det er ikke nødvendigt at afskaffe Store Bededag. Folk forstår det ikke, og tilgiver det ikke. Pengene vælter ind i statskassen. Regeringen deler ikke fortællingen om at alt stort set er galt i Danmark med befolkningen," siger Frank Korsholm. Selvfølgelig kommer vi også omkring de andre partier. SFs store optur med imponerende næsten 140.000 personlige stemmer til Kira Maria Peter-Hansen. "SF har en kanondygtig formand i Pia Olsen Dyhr. Hun er jo en, som alle kunne tænke sig at drikke en øl sammen med," siger Larsen. Det handler også om Konservatives optur med formand Mona Juhl i topform og Liberal Alliances skuffende valgresultat. "Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en, der har set så sur ud som Henrik Dahl på valgaftenen," som Bjarke Larsen siger.
    Ascoltato 24 min. 51 sec.
  • POV Mediano Music album - 60 år med A Hard Day's Night: The Beatles i topform

    5 MAG 2024 · Ved udgangen af 1963 og godt ind i 1964 hærgede Beatlemania den halve verden. Den eksplosivt voksende succes må have virket inspirerende på John, Paul, George og Ringo, for albummet ’A Hard Day’s Night’, der udkom for 60 år siden (primo juli), er et overflødighedshorn af formidabelt melodiske rocksange, to- og trestemmige harmonier. Med sin delvis akustiske Rickenbacker-lyd blev albummet en masterclass for, hvad der skulle følge af populær rockmusik de følgende foreløbig seks årtier. Og så er det albummet, hvor John Lennon med hele 10 sange, som han overvejende har skrevet, shiner mere end han skulle komme til i resten af The Beatles levetid. I øvrigt er albummet jo også delvis soundtrack til filmen ’A Hard Day’s Night’. For sjette gang har Jan Eriksen inviteret musiker og foredragsholder Per Wium med som gæst i en POVcast. Per og Jan er begge tilbøjelige til at kalde ’A Hard Day’s Night' til det bedste af de 12 ’officielle’ The Beatles album. ”I 1964 har The Beatles forfinet deres sangskrivning, og de de får den interne konkurrence. Både Lennon og McCartney skriver fantastiske sange på dette tidspunkt. De har optrådt så utrolig mange gange op til albummet – så de er dødhamrende rutinerede. De spiller smaddergodt sammen. De er på vej mod noget nyt og spændende med et utrolig højt udgangspunkt," siger Per Wium. ”Jeg synes, The Beatles er lige så spændende i starten, som de bliver senere hen. Nogle gange føler jeg mig næsten som ambassadør for det tidlige Beatles. Og det er så det, jeg er, og det vil jeg også gerne være. Jeg synes, The Beatles er musikalsk spændende fra 'Please, Please Me' albummet fra 1963." Per Wium driver Facebooksitet ’A Hard Day’s Night – kom tæt på musikken’ i samarbejde med redaktør Hans Henrik Schwab. Hans Henriks artikel om ’A Hard Day’s Night’ citeres et par gange i POVcasten. --- Efter fem et halvt år og, ifølge SoundCloud, 280 POVcasts er dette den sidste. De seneste par år har Jan Eriksen drevet platformen selv: "Det har været en fantastisk hobby – en passion, måske ligefrem - for mig. Den bedste hobby, jeg kunne forestille mig. Men fremover vil jeg prioritere min tid anderledes. Det er tidskrævende, og det er ingen hemmelighed, at rigtig meget kreativt arbejde finder sit endelige udtryk uden anden belønning end glæden ved at se og høre det finde et publikum. For nu at sige det sådan. På et tidspunkt satte jeg en grænse – når jeg når 300.000 streams på hhv. Mediano Musics og POV Internationals SoundClouds platforme tilsammen, stopper jeg. Det tal nås inden sommer. Tusind tak til alle jer, der har lyttet med og jer, der vil gøre det i fremtiden. POVcastene ligger der jo stadig på diverse platforme. @mediano_music medianomusic.nu www.janhaveeriksen.dk/podcast/ Og selvfølgelig kæmpe stor tak til alle, der har støttet undervejs: Peter Brüchmann, Peter Rubek Nielsen, Tanja Brinks Toubro, Thomas Nørskov Hansen, Lasse Yde Hegnet, Jens Jam Rasmussen, Per Wium, Thomas Ulrik Larsen, Steffen Jungersen, Henrik Tuxen, Thomas Trolle Hemdorff, Arno Guzek, Dennis Greis Lydom, Andreas Hemmeth og Anna Lidell.
    Ascoltato 1 h 5 min. 32 sec.
  • Frihed for Ukraine #4 - Møde med krigens grusomhed - med Jens Alstrup og Bergur Rasmussen

    5 MAG 2024 · Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. På Bergur Rasmussens sidste dag i Ukraine fortæller politikeren, at den taknemlighed ukrainerne overalt giver udtryk for, gør et stort indtryk på ham. “Men det er jo os, der skal takke dem for at kæmpe for vores frihed”. Alstrup og Rasmussen besøger også et hospital, hvor de møder soldater med voldsomme skader på muskler og knogler, nogle med amputationer. “En emotionel oplevelse”, kalder Bergur Rasmussen det direkte møde med krigens grusomhed. Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
    Ascoltato 29 min. 17 sec.
  • Frihed for Ukraine #3: Hvilken rolle spiller EU? Jens Alstrup og Bergur Løkke Rasmussen

    3 MAG 2024 · Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. På dag 3 rejser Jens Alstrup og Bergur Rasmussen via storbyen Kharkiv tilbage til hovedstaden Kyiv. Efter at have mødt soldater i krigszonen og hørt om deres materielle behov, møder parret repræsentanter for Frihed for Ukraines samarbejdspartner European Tradition of Charity, der er optaget af at overvinde de systemiske og bureaukratiske barrierer, der står i vejen for nødhjælp til Ukraine. Hvilken rolle spiller EU, spørger en af Jens Alstrups partnere, og vil et EU medlemsskab ændre forholdene? Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
    Ascoltato 27 min. 36 sec.
  • Frihed for Ukraine - når krig bliver hverdag #2: Jens Alstrup og Bergur Løkke Rasmussen

    1 MAG 2024 · Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. Hvordan krigen er blevet hverdag i Ukraine, er det indtryk, der slår Bergur Rasmussen stærkest på dag 2 på hans rejse med Jens Alstrup. De besøger en soldaterforlægning, hvor kommandantens kone står for aftensmaden. Det er en utrolig gæstfri, men selvfølgelig også en besynderlig virkelighed at leve i. Samtalen drejer sig også om Bergur Rasmussens egen erfaring som uddannet soldat i kontrast til den krigsførsel, der udfolder sig i krigen med Rusland, ikke mindst med brugen af både traditionel skyttegravskrig og moderne teknologi. Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
    Ascoltato 27 min. 32 sec.
  • Frihed for Ukraine - møder med krigen #1: Jens Alstrup og Bergur Løkke Rasmussen

    30 APR 2024 · Jens Alstrup har inviteret europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen med på en tur i Østukraine. Rejsen foregår helt uofficielt og i rent privat regi, hvor foreningen Frihed for Ukraine inviterer og POV International bringer løbende podcasts og en reportage. Der kommer i alt fire podcasts over de kommende dage. Det foregår i RIA Pizza i Kramatorsk, hvor russerne dræbte 13 mennesker i Kramatorsk. 4 af ofrene var børn og kun 1 var soldat. Frihed for Ukraine består af en lang række frivillige over hele landet, der i fælleskab står for indsamling og indkøb og levering af beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Samt oplyser om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
    Ascoltato 12 min. 4 sec.
  • Korsholm & Larsen: Hvad sker der, når Mette skal til Bruxelles?

    22 APR 2024 · METTE FREDERIKSEN // POVCAST - I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen med vært Jan Eriksen blandt andet, hvad der vil ske på den politiske danske scene, når Mette Frederiksen, som alt tyder på, får en international toppost. Andre emner er Mona Juul første tid som K-formand, Stine Bosses bommert, og hvem bliver Blå Bloks bud på en ny statsminister? Meget tyder på, at Mette Frederiksen er på vej til en international toppost, hun gør alt det, der tyder på at lægger an til et skifte - og hendes parti er begyndt at få indre blødninger. Mona Juul er nu også officielt kåret som De Konservatives formand. Der er snart valg til EU parlamentet, og Moderaternes spidskandidat Stine Bosse har indledt sin valgkamp med lidt af en brøler. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er begyndt er slække på de ultimative krav til en evt. kommende blå regering, f.eks. er kravet en besparelse på 57 mia. kr. i den offentlige sektor droppet. Det er de fire hovedpunkter i denne udgave af Korsholm og Larsen. "Det helt store problem for Socialdemokratiet for øjeblikket er spekulationerne om Mettes afgang. At hun ønsker at komme til et topjob i Bruxelles. Indicierne peger kun i en retning, hun har en mistænkelig adfærd. Når der er møder i Bruxelles er der også møder i sidegemakkerne, hvor hun mødes med dem, man skal mødes med. Det er det, der giver uroen i Socialdemokratiet, hvem skal følge efter hende, det er det, der gør, at vi ikke har en særlig beslutningsdygtig regering," siger Frank Korsholm. Frank Korsholm (t.v.) og Bjarke Larsen. Privatfoto Om Mona Juuls første tid som K-formand siger Bjarke Larsen efter hendes tale på det ekstraordinære konservative landsråd i weekenden 20-21. april. Jeg tror, hun gør noget rigtigt ved at gøre klima- og miljø til et af de tre hovedpunkter for De Konservative. Søren Pape prioriterede det ikke. Dels er klima noget der ligger hende på sinde, dels er der et hul i markedet i den borgerlige lejr, når det gælder klima og miljø," siger Bjarke Larsen.
    Ascoltato 30 min. 52 sec.
  • Torben Steno - og Pligten Kalder: Fulde huse, værtshuskunst, fake-jazz og ældresagspop

    25 MAR 2024 · Pligten Kalder har netop udsendt EP'en 'Til afståelse'. Under deres seneste turne optrådte Johan Olsen - også kendt fra Magtens Korridorer - Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen flere steder for udsolgte huse. Orkestret, der egentlig begyndte som en værtshusjoke, har i sit eget rolige tempo opbygget et stort stampublikum. Man kan roligt sige, at intet andet i Danmark lyder som Pligten Kalders kabaretagtige chanson og poppoesi. Torben Steno er kendt for sit journalistiske virke som radio, podcast- og tv-vært, men i denne i POVcast handler det altså om musikken. Steno og Jan Eriksen taler blandt meget andet om Pligten Kalders nye EP – og diverse andre plader i Stenos eget navn. Bl.a. ældresagspop-nummeret ”Kun kommunen kender din krop,” (oprindelig skrevet til Mette Horns teaterforestilling ”Damen med de blå tænder”). Sangen handler om livet som gammel på den sidste station, plejehjemmet, og den haft ret svært ved at trænge igennem lydmuren. ”Man kan skrive og fremføre sange om hvad som helst, men åbenbart ikke om at gå med tung voksenble på et plejehjem,” som Steno siger, og tilføjer: "Nu ved du jo, at dem, der i dag sidder på plejehjemmet, er dem, der var unge, da Jimi Hendrix var på toppen." Men hvorfor har ældresagspoppen trange kår? Det taler Torben og Jan om i POVcasten. Lyt med og hør: - om at sætte ord på det, som ’man’ ellers ikke synger om. - inspirationen til Pligtens Kalders dansktophit 'Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november'. - om Torben Stenos ikoniske elastikoptrukne Optigan-orgel, som han frelste fra et kummerligt endeligt i Svendborg, og som nu spiller en særdeles central rolle i Pligten Kalder. - hvilken rolle Sidse Babett Knudsen og for den sags skyld også Amanda Lear spiller i en af Stenos mange sange. - en uforbeholden hyldest til John Mogensen, der med Stenos ord "flyder i hans årer". - Guitaristen Ivan Horns sidste indspilning nogensinde - Pligten Kalder-musicalen ”Emhætte og ulven”, hvor Johan Olsen spiller figuren Emhætte, der besidder en glidende kønsidentitet et ubestemmeligt sted mellem de p.t. kendte 74 køn. - ”Det eneste, der er en stensikker kommerciel succes lige nu. Det er musicals,” som Steno siger. - Steno, om end lidt skeptisk, give et lille indblik i arbejdsprocessen i Pligten Kalder. "Hvad er der så mere?," for nu at citere den ene af to John Mogensen-sange, du kan høre i POVcasten. Ja, der er så bare det at lytte med her:
    Ascoltato 1 h 4 min. 6 sec.
  • De Konservative efter Pape - Mona Juuls mange udfordringer - og er Rasmus Jarlov på vej ud?

    14 MAR 2024 · POVs politiske redaktør Frank Korsholm var presserådgiver for Det Konservative Folkeparti i seks år i 0'erne. I denne særudgave af Korsholm & Larsen giver han sit bud på de udfordringer, den nye formand, Mona Juul, og hendes parti står overfor i den kommende tid. Efter Søren Papes alt for tidlige død har Det Konservative Folkeparti reelt valgt ny formand. Onsdag 13. marts blev det officielt, at den konservative folketingsgruppe er enige om at indstille Mona Juul til posten som formand. Efter seks år som presserådgiver i Den Konservative Folkeparti i 0erne - bl.a. for daværende vicestatsminister Bendt Bendtsen - her POVs politiske redaktør Frank Korsholm et indgående kendskab til partiet. I denne POVcast taler han med Jan Eriksen om valget af Mona Juul, og forsøger at besvare de spørgsmål, der naturligt må stilles - bl.a. det indlysende: hvem er Mona Juul? "Mona Juul er inkarnationen af det, som Det Konservative Folkeparti gerne vil være: Hun er en igangsætter, hun er en erhvervssucces. Hun bor i Horsens har haft virksomhed i Aarhus, In Vision, og de har så tjent kassen. Det er et kommunikations- og reklamebureau. Hun er en velstående kvinde i dag," siger Frank Korsholm bl.a. i POVcasten, og tilføjer: "Hun symboliserer det, som De Konservative altid taler om." De kommer også omkring det vigtige skisma, at ingen rigtig ved, hvad Mona Juul står for i den konservative kontekst. Frank Korsholms bud på, hvor hun skal sætte ind med det samme – og bud på hvilket område, der med afstand er det vigtigste for De Konservative i dag. Og - hvad er partiets succeskriterier for den nye formand? Hvad der er hendes største udfordringer – og hvor hun måske står svagt. Hun er kendt for at være 'grøn'. Men er hun lige så 'grøn', som det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard, der efter nogle konservatives holdning kunne være medlem af Enhedslisten. "Mona Juul kommer til at bygge ovenpå Papes politik, men hun kommer ikke til at overtage den. Ellers giver det ingen mening. I så fald kunne det være ligegyldigt," siger Frank Korsholm. Kort inden offentliggørelsen af den nye formand skrev det p.t. sygemeldte folketingsmedlem Rasmus Jarlov på X: "... jeg vil meget gerne slettes af listen over mulige kandidater i spekulyserne. Jeg har to små drenge og vil ikke gå glip af deres barndom. Alene af den grund skal jeg ikke være partiformand. Men selv hvis jeg ville, så har jeg slet ikke evnerne, og mine politiske holdninger flugter heller ikke godt nok med resten af partiets folketingsgruppe til, at det ville give mening." Jarlov er kendt som nationalkonservativ - som højrefløjskonservativ. Er han nu på vej ud af partiet? Formand bliver han aldrig, siger Frank Korsholm. "Jeg har hørt på de interne linjer. For år tilbage besluttede partiets kvinder – og dem er der nogle stykker af – besluttet, at Rasmus Jarlov aldrig, aldrig må blive formand." Lyt til POVcasten her:
    Ascoltato 21 min. 44 sec.
  • Pia Raug: Om kunsten at blive anerkendt for det, man kan - og ikke kun bebrejdet det, man ikke kan

    10 MAR 2024 · I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”’Hej lille drøm’ blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang. Lyt til POVcasten her:
    Ascoltato 1 h 24 min. 2 sec.

POV International er er et åbent digitalt medie og et fællesskab for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte. Vi ejes af den almennyttige forening POV International,...

mostra di più
POV International er er et åbent digitalt medie og et fællesskab for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte. Vi ejes af den almennyttige forening POV International, som er en non-profit.
POV’s kernebidragsydere er en gruppe af 75 faste skribenter, men vi har desuden bragt gæsteindlæg af mere end 1000 eksperter, meningsdannere og kunstnere.
Vi leverer originale vinkler, skarpe holdninger og bløde refleksioner på aktuelle temaer i mange formater: nyhedsanalyser, debat, klummer, essays, baggrundshistorier og sågar digte.
mostra meno
Informazioni
Autore POV.International
Categorie Cultura e società
Sito -
Email -

Sembra che non tu non abbia alcun episodio attivo

Sfoglia il catalogo di Spreaker per scoprire nuovi contenuti

Corrente

Copertina del podcast

Sembra che non ci sia nessun episodio nella tua coda

Sfoglia il catalogo di Spreaker per scoprire nuovi contenuti

Successivo

Copertina dell'episodio Copertina dell'episodio

Che silenzio che c’è...

È tempo di scoprire nuovi episodi!

Scopri
La tua Libreria
Cerca