Info
Hvad er egentlig op og ned i den offentlige debat om arbejdsmarkedet? I Myteknuser tager vi vilde påstande under kærlig behandling i små mundrette bidder.
Episodi & Post
Episodi
Post
9 GIU 2026 · Er danske lønmodtagere virkelig så stressede, som debatten ofte giver indtryk af? I dette afsnit af Myteknuser ser vi nærmere på en af de mest udbredte myter om det moderne arbejdsliv: At Danmark står midt i en regulær stresskrise.
Med afsæt i en ny kortlægning af danske lønmodtageres mentale sundhed forklarer DA's politiske chef for arbejdsmiljø og sundhed, Beate Fabricius Ingerslev, hvorfor billedet er mere nuanceret, end mange tror. Hvor mange er egentlig alvorligt stressede? Hvilken rolle spillerarbejdslivet sammenlignet med privatlivet? Og er det en myte, at danske arbejdspladser generelt er blevet så mentalt usunde, at vi står i en stressepidemi?
Beate Fabricius Ingerslev er i studiet for at skille myter fra fakta.
20 MAR 2026 · Valgkampen byder på en lang række forslag, der kan trække hænder ud af arbejdsmarkedet. I denne valgkampsspecial af Myteknuser ser vi nærmere på, hvad forslagene betyder – og om de overhovedet hænger sammen med de ambitioner, politikerne samtidig har for velfærd, grøn omstilling og økonomisk vækst.
DA’s cheføkonom Anders Borup Christensen er i studiet for at gøre os klogere på konsekvenserne og sætte perspektiv på, hvad Danmark risikerer, hvis arbejdsudbuddet svækkes.
19 NOV 2025 · Mindstelønsdirektivet har været et varmt emne i årevis. Med EU-Domstolens afgørelse på plads tager Myteknuser fat på de spørgsmål, som mange stadig er i tvivl om: Hvad handlede sagen om? Hvor går grænserne for EU’s indblanding i det danske arbejdsmarked? Og hvad betyder dommen – om noget – for den danske model?
Direktør i DA Mina Bernadini er i studiet for at forklare, hvad der er op og ned i sagen.
30 OTT 2025 · Internationale medarbejdere skaber sociale og økonomiske problemer, som vi så med indvandringen i 1960’erne og 70’erne. Sådan lyder det fra bekymrede stemmer i den offentlige debat.
I denne udgave af Myteknuser ser vært Søren Kudahl nærmere på myten om internationale medarbejdere på overførselsindkomst. Sammen med vicedirektør i DA, Erik Simonsen, udfordres påstanden om, at historien er ved at gentage sig.
12 AGO 2025 · Virksomhederne tager ikke ansvar. De gider ikke tage lærlinge. Og der mangler tusindvis af lærepladser. Sådan lyder det ofte i debatten om erhvervsuddannelser.
I denne udgave af Myteknuser ser vært Andreas Biesbjerg Weber nærmere på myten om de manglende lærepladser. Sammen med uddannelses- og integrationschef Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening dykker han ned i tallene og ser på, hvad der egentlig er op og ned i debatten.
20 MAG 2025 · I denne udgave af Myteknuser ser vi nærmere på påstanden: ”Arbejdsgiverne kunne sagtens løse manglen på arbejdskraft ved bare at ansætte ledige i EU.” Med i studiet sammen med vært Søren Kudahl er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen, der er DA’s ekspert på netop arbejdskraft og rekruttering.Sammen udfolder de nuancerne bag myten – og ser nærmere på, hvad der egentlig skal til for at løse udfordringen med mangel på hænder.
24 APR 2025 · EU spiller en stadig større rolle, når det kommer til regler og rammer på det danske arbejdsmarked. Nye direktiver om løngennemsigtighed, platformsarbejde, arbejdstid og mindsteløn har særligt sat gang i diskussionen de seneste år.
I denne udgave af Myteknuser ser vært Andreas Biesbjerg Weber nærmere på myten: Det er nødvendigt, at EU regulerer det danske arbejdsmarked. Sammen med Jacob Holbraad stiller han skarpt på, hvad der egentlig er op og ned.
30 GEN 2025 · Er AI en trussel mod offentlige jobs? I dette afsnit af Myteknuser tager presse- og mediechef Søren Kudahl fat i en sejlivet myte: At Dansk Arbejdsgiverforening vil bruge AI til at skære dybt i den offentlige sektor. Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening Anders Borup Christensen er med i studiet og uddyber, hvorfor AI handler om smartere arbejdsprocesser og ikke massefyringer i det offentlige.
Skal lærere virkelig erstattes af algoritmer? Skal det private overhovedet blande sig i den offentlige sektor? Lyt med, når vi skiller fakta fra myter.
20 DIC 2024 · Er det rigtigt, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte seniorerne?
Der florerer mange historier om et arbejdsmarked, der er lukket land for seniorerne. De kan ikke finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne fravælger dem helt bevidst. Men er det nu også rigtigt? Lyt med og få hele sandheden.
I denne omgang Myteknuser er vicedirektør i DA Erik Simonsen i studiet hos podcastvært og chefkonsulent Andreas Biesbjerg Jensen.
25 NOV 2024 · I denne episode af Myteknuser diskuterer vi påstanden om, hvorvidt vi bliver syge af stress af at arbejde.
Vært: Diana Bergenser, presserådgiver i DA
Gæst: Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA
Hvad er egentlig op og ned i den offentlige debat om arbejdsmarkedet? I Myteknuser tager vi vilde påstande under kærlig behandling i små mundrette bidder.
Informazioni
| Autore | Dansk Arbejdsgiverforening |
| Organizzazione | Dansk Arbejdsgiverforening |
| Categorie | Politica |
| Sito | - |
| - |
Copyright 2026 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company