Contatti
Info
Radio Glads kolbe er fyldt med eksperimenter fra Glads upcoming podcastværter landet over.
Episodi & Post
Episodi
Post
24 AGO 2026 · Frederik Strand er museumsleder ved Politimuseet i København og han kender alle de største kriminalsager i Danmark i detaljer. I den her her episode af “Fascineret af forbrydelse” er det Frederik Strand, der har valgt en sag, som han er fascineret af. Det er sagen, hvor fire politifolk blev skudt og dræbt under en biljagt den 18. september 1965 af Palle Sørensen. Drabene skete i forbindelse med, at Palle Sørensen blev stoppet af patruljevogne på vej hjem fra en indbrudsturné med sin kammerat Norman Lee Bune. Politidrabene sendte chokbølger gennem det danske samfund og det stadig eneste gang, der er blevet dræbt fire politibetjente nærmest samtidig i Danmark. Frederik Strand fortæller i podcasten her om sagen - og om dengang, Frederik selv talte i telefon med Palle Sørensen, inde hans død i 2018.
Om podcasten “Fascineret af forbrydelse”
True Crime har for længst erobret danskernes hjerter – og Matias Olsen fra Radio Glad er ingen undtagelse. Han er dybt draget af mysterier, mordgåder og menneskelige motiver. I podcastserien “Fascineret af forbrydelse” går han tæt på nogle af landets mest markante stemmer inden for kriminaljournalistik. Hvad driver dem? Hvor kommer fascinationen fra? Og hvilke sager har sat sig dybest?
7 LUG 2026 · Diana elsker enhjørninger, fordi de er så farverige og flotte og magiske. Derfor er vi taget hjem til Lars Thomas. Han er kryptozoolog, som betyder at han er ekspert i mytologiske og magiske væsener - altså de dyr og skabninger, som ikke findes i naturen men i myter, eventyr, tegnefilm og fantasien. Så lyt med, når Lars Thomas fortæller om, hvordan enhjørninger er opstået og hvilke magiske evner, de har.
Medvirkende:
Diana Magling: vært
Lars Thomas: kryptozoolog
Speak: Christian Eckholt
Musik: Universal og Lille Bille “Jeg er en enhjørning, JUBII JUBII YAY YAY”
Klip fra filmen “Harry Potter and The Deathly Hallows”
23 GIU 2026 · Tobias Qwist udforsker parasporten i Danmark. I denne episode besøger han Boldklubben Røde Stjerne i Roskilde for at mærke fællesskabet helt tæt på og høre, hvad der driver både trænere og spillere. Og så trækker Tobias også selv i trøjen, for at se om fodbold er noget for ham.
Medvirkende:
Tobias Qwist: vært
Mads Winskov Henriksen: Formand, Parasport & Ombold ansvarlig Boldklubben Røde Stjerne Roskilde
Emil: Spiller på fodboldholdet
Bob Danielsen: træner for fordboldholdet i Boldklubben Røde Stjerne
2 GIU 2026 · Hvordan forvandler man en af de mest elskede fantasybøger til et visuelt magisk filmunivers? Det undersøger Harry Potter‑entusiasterne Casper Frisk, Dennis Madsere og Tobias Qwist i fjerde afsnit af deres nørdede podcastserie.
Denne gang dykker trioen ned i Flammernes Pokal — den længste bog i serien, som i filmudgaven er blevet kogt kraftigt ned. Tempoet er skruet op, dele af handlingen er forsvundet, og der er flere magiske øjeblikke, som Casper, Dennis og Tobias savner at se i filmen.
Men der er også klare lyspunkter: Skrækøje Dunder, de intense turneringsopgaver og selvfølgelig det ikoniske Julebal. Og dine værter har endda fundet galla‑tøjet frem for at gøre episoden ekstra festlig.
18 MAG 2026 · Nedtællingen er i gang. Anime Awards 2026 står for døren, og Tobias Qwist og Frederik Schmidt Johansen guider dig sikkert gennem årets stærkeste nominerede. Glæd dig til deres bud på bedste åbningssekvens, sjoveste komedieserie – og selvfølgelig årets anime. Det bliver en episode fyldt med festlig energi og masser af inspiration til, hvad du skal se næste gang.
20 APR 2026 · Peer Kaae blev allerede som barn grebet af true crime, da hans bedstemor fortalte ham om det legendariske mord på Peter Bangs Vej. Siden dengang har mysterier og mordgåder været en drivkraft i hans liv og arbejde. Matias Olsen har inviteret Peer Kaae i studiet til en samtale om, hvordan han endte som en af Danmarks Grand Old Men inden for true crime, og om to af de sager, han bliver ved med at vende tilbage til: nemlig mordet på Peter Bangs Vej og drabet på Stine Geisler.
Om podcasten:
True Crime har for længst erobret danskernes hjerter – og Matias Olsen fra Radio Glad er ingen undtagelse. Han er dybt draget af mysterier, mordgåder og menneskelige motiver. I podcastserien “Fascineret af forbrydelse” går han tæt på nogle af landets mest markante stemmer inden for kriminaljournalistik. Hvad driver dem? Hvor kommer fascinationen fra? Og hvilke sager har sat sig dybest?
30 MAR 2026 · Tobias Qwist og Frederik Schmidt kaster sig over det store spørgsmål: Hvilke tre moderne anime-serier fortjener titlen som den nye BIG 3?
BIG 3 har i mange år været forbundet med giganter som Naruto, One Piece og Bleach – men anime-landskabet har ændret sig, og nye titler har taget verden med storm. Tobias og Frederik giver derfor hver deres bud på, hvilke moderne serier der har opnået samme ikoniske status.
Efter lidt uenighed og masser af nørderi, lander de to på et samlet bud på den nye BIG 3 – og det er et bud, der måske kan overraske, provokere og inspirere vores lyttere til at opdage nye favoritter.
11 FEB 2026 · Louise Larsen elsker bøger - både på skrift og lyd - og er taget til årets Bogforum for at se, hvad der rør sig.
Mød blandt andre festivalleder Andreas Nordkild Poulsen og forfatter Gunnar Wille, der trods sin ordblindhed har skrevet over 50 bøger.
9 FEB 2026 · Uforklarlige kradselyde på døre og vægge. Et badekar, der tilsyneladende løftede sig fra gulvet. En mand, der blev forfulgt af en flyvende kniv. I slutningen af 1800-tallet blev Toldbodgade rammen om en af Danmarks mest opsigtsvækkende poltergejstsager – og rygtet om spøgeriet bredte sig som en steppebrand gennem hele landet.
Frederik Schmidt Johansen og Thomas Brisson dykker ned i historien om det mystiske spøgeri – og deler også et par af deres egne oplevelser med fænomener, der trodser enhver forklaring…
Hvis du vil vide mere om historien, kan du besøge Hiddenmarks hjemmeside: https://hiddenmark.dk/dansk/poltergeist/hekseriet-i-ny-toldbodgade/
2 FEB 2026 · For Diana Magling er det ikke helt ligetil at sætte sig ind i et tog. Når hun skal besøge sin kæreste i Ringsted, plejer hendes forældre at køre hende. Men denne gang vil Diana prøve noget nyt. Hun vil tage toget selv.
Inden turen taler Diana med psykoterapeut Anja Ladefoged, som giver hende nogle enkle redskaber til at håndtere angsten: vejrtrækning, grounding og måder at holde fokus, når uroen melder sig. Med de gode råd i baghovedet og en tro på, at det nok skal gå, gør Diana sig klar til rejsen fra Korsør til Ringsted. Det er ikke en lang tur, men for Diana er det et vigtigt skridt mod mere frihed i hverdagen.
Radio Glads kolbe er fyldt med eksperimenter fra Glads upcoming podcastværter landet over.
Informazioni
| Autore | Radio Glad |
| Organizzazione | Radio Glad |
| Categorie | Cultura e società |
| Sito | - |
| trine.bl@tv-glad.dk |
Copyright 2026 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company