Ingen over og ingen ved siden af The Boss. I hvert fald ikke, hvis man spørger dagens gæst, der som 11-årig blev forført til gåsehud, da han var blevet inviteret med til en Springsteen-koncert i Parken - og hørte mundharpe-introen til titelsangen på "The River".

1980 havde Bruce Springsteen allerede afprøvet sit udtryk i forskellige retninger: singer-/songwriter-agtigt på Greetings From Ashbury Park, som storsælgende hit-kunstner på Born To run og som mere 'americana'-dystop på Darkness On The Edge of Town. På The River favner han det hele...

På den måde kan man jo sige, at albummet stritter i mange forskellig retninger. Men man kan også hævde, at det på den måde er den 'rigtige' Springsteen, lytteren møder her - netop fordi man når hele vejen rundt i både det musikalske og tekstlige univers. Det mener i hvert fald gæsten i denne udgave af Vinylstakken Special - Niklas Bøgh Bonnemose - der er livslang fan og kender af The Boss.

Med Niklas som guide bliver The River fra 1980 både introduceret - og der bliver også lejlighed til at gå lidt dybere ned i de enkelte sange. Både de kække - og overfladiske? - party-rock-sange og dem, der måske havde lidt mere dybde og substans.