”Præg vores elskedes navne med evighedens tyngde så det styrker troen på, at dem vi har mistet ikke er gået til men er gået i forvejen”
Theis er en ung ambitiøs fremadstormende fyr med fart på tilværelsen. Men da hans far bliver syg, sætter han sit liv på standby for at passe ham det sidste stykke tid, sammen med sin søster, der rejser hjem fra USA. Elleve år senere dør Theis mor, og der bliver det lige pludseligt hans tur, til at rejse over Atlanten for at være der for sin mor.
Nu er der gået fire år siden Theis blev forældreløs, og i dag lever taknemmeligheden over, at få lov til at sige farvel til sine forældre, og savnet over de ikke er her mere, side om side med alle minderne om dem, indeni Theis.
For selv når man er 43 år, savner man stadig at kunne ringe til sine forældre. Og selv der, er det vigtigt at turde og snakke om savnet og sorgen. For hvis vi negligerer sorgen, så negligerer vi også kærligheden fra dem vi savner og elsker.