Da rødstrømperne i 1970'erne krævede ligestilling og kvindefrigørelse gjaldt det kun dem selv, ikke deres mødre.Monica Krog-Meyer spørger, hvorfor de ikke blev omfattet af kvindesolidariteten, men stod tilbage på perronen?

Tag med tilbage til tiden, da kvindebevægelsen holdt sit indtog i Danmark. På kvindefestivalen i Fælledparken i 1975 var der dog nogen, der havde tænkt i de baner. Der var et telt ”For kvinder over 40” - men kom der nogen?

Lone Kühlmanns mor var udearbejdende og tjente sine egne penge. Monica Krog-Meyers mor var hjemmegående, som ganske mange kvinder i 50'erne og 60'erne.Til trods for den forskel var deres rolle ens, når det kom til madlavning, indkøb, børnepasning og rengøring. Det var kvindernes domæne.

Mændene gik på arbejde. Hvorfor ville så mange kvinder være hjemmegående? Hvorfor havde kvindebevægelsen ikke appel til mødrenes generation?Hvad mente datidens mødre om det oprør, deres døtre var en del af? De daværende hjemmegående mødre – var de glade for ikke at skulle på arbejde uden for hjemmet? Eller kedede de sig?