Danmark stiller nogle af Europas skrappeste krav til flygtninge og indvandrere, der vil have statsborgerskab. Og den danske procedure adskiller sig i høj grad fra systemet i vores nabolande, hvor tildeling af statsborgerskab er en ret simpel forvaltningsakt.

I denne POVtalk fortæller journalisten Thomas Borchert om sine erfaringer med at søge dansk statsborgerskab og arbejdet med at hjælpe andre ansøgere.

”Stemmeretten til Folketinget er det ultimative bevis på, at man tilhører det danske samfund, og at man er en normal borger,” siger Thomas Borchert, nordisk korrespondent for den tyske avis Frankfurter Rundschau og bosat i København, da POV’s Niels Rohleder spørger, hvorfor han i 2018 – efter 35 år i Danmark – søgte dansk statsborgerskab.

I dag er Thomas Borchert både tysk og dansk statsborger. Og så er han medstifter af foreningen Fair Statsborgerskab, hvor han hjælper ansøgere med at gennemskue de krav, de skal leve op til for at gøre sig fortjent til et dansk pas.

Thomas Borchert beskriver myndighedernes kommunikation med ansøgerne som ”fuldstændig fjendtlig” og ”designet til at frasortere så mange af os ansøgere som muligt”. Statsborgerskab ifølge grundloven Grundlovens paragraf 44 foreskriver, at ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”.

I praksis indebærer det, at hver enkelt kommende statsborgers fulde navn skal stå på et lovforslag, der behandles tre gange i folketingssalen og vedtages ved tredjebehandlingen. Men inden en person optages på et lovforslag, skal hun eller han leve op til en lang række krav til danskkundskaber, kendskab til dansk kultur og historie, selvforsørgelse, beskæftigelse, ren straffeattest og meget mere.

De 17 medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg afgør ved politiske afstemninger i visse sager, om der kan dispenseres fra kravene, men politikerne giver flere afslag end dispensationer.

Thomas Borchert fortæller, at han under sit arbejde med at hjælpe ansøgere oplever stor vilkårlighed og direkte etnisk diskrimination. Som journalist interviewede han for nogle år siden den daværende formand for Indfødsretsudvalget, Dansk Folkepartis Christian Langballe.

”Han fortalte lige så venligt og jovialt, at han stemte imod statsborgerskab, hvis ansøgeren havde et arabisk navn og kom fra et land med muslimsk flertal,” siger Thomas Borchert. Thomas Borchert kalder procedure og praksis for tildeling af dansk statsborgerskab ”hamrende uretfærdig”:

”Det passer slet ikke til mit billede af Danmark som en retsstat og heller ikke til den dagligdag, jeg oplever i Danmark, som er præget af forholdsvis stor lighed mellem mennesker,” siger han. Denne POVtalk episode er produceret af Jesper Grunwald: