I den foregående Sophia-samtale var jazzbassisten, underviseren og forskeren Jens Skou Olsen i dystopisk lune, men lovede at stille op til endnu en samtale, der kunne søge at fange undervisningens verden i et mildere lys. Og sådan er det blevet. Den lyse stemning grundlægges af den omstændighed, at Olsen efter sigende er et af de få efternavne, som skulle være lykkebringende; skulle placere en engel på hver skulder af bæreren af navnet.

Om det er disse engles indflydelse eller ej, skal være usagt, men i hvert fald kommer samtalen til at omhandle de øjeblikke, hvor undervisning lykkes – hvor man mærker glæden ved at skabe noget sammen, og hvor underviseren stiller sig til rådighed for det, der sker. Jens Skou Olsen beretter om en barndomsoplevelse, hvor hans far afslører en teknisk magi, som vækker nysgerrigheden og fordrer fordybelsen og overgivelsen, sådan som det må være når undervisning lykkes. Og han fortæller om at smide masken og give sig hen til den målløse nærhed, som både signalerer, at man arbejder uden et strategisk mål og uden verbalt sprog/mål, og at man indser, at det er helheden, ikke elementerne, der har betydning.

Endelig glæder han sig over at have gjort erfaringer, der betyder, at han ikke længere behøver at vise andre eller sig selv, hvor god han er, men tværtom tør stille sig til rådighed for det, der sker. At englene har villet overlade samtalen til det, der sker, kan man selv få øre for ved at lytte på samtalen!

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen