Det er i fortællingen, kraften ligger, mener Doris Ottesen, der kalder sig selv en "forbenet inkarnist". For hende er Gud knap nødvendig. Fortællingen om manden, der gik på jorden en gang, rækker.
Kan man sige sådan, når man er præst?
Hun kan.
Doris Ottesen har været præst og siden forsket i og skrevet dybtgående værker om netop de store nordiske fortællere, der også betyder så meget for mig. De kan få min verden til at hænge sammen som nordisk kvinde for hvem, kristendommen betyder så meget – især Kerstin Ekman - hende taler vi også om. Det kan vi slet ikke lade være med…
Doris Ottesen har netop skrevet bogen ”Tro er liv” om sit eget livsforløb, der er en direkte konsekvens af hendes tro. Hendes liv er stort set modsat mit, hun er vokset op på landet i en troende familie, og det gør det så berigende at tale med hende. For der er skæringspunkter, hvor vi kommer fra hver sin verden, så at sige, men indimellem står helt samme sted.
Det rykker rundt på fordomme og skråsikkerhed, når jeg oplever stærkt fællesskab med mennesker, der lever et helt andet liv end mit – og som ser oplevelser som mine som fortællinger – ja, som eventyr – uden at det forklejner dem.
Hvordan kan det nu ske?