Impact #27: Rema 1000 og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet
Scarica e ascolta ovunque
Scarica i tuoi episodi preferiti e goditi l'ascolto, ovunque tu sia! Iscriviti o accedi ora per ascoltare offline.
Descrizione
Michael Skou er HR-direktør i Rema 1000, hvor 95,5 procent af butikkerne i Danmark beskæftiger mennesker, der sædvanligvis får prædikatet »på kanten af arbejdsmarkedet.« Det handler allermest om at have...
mostra di piùDet handler allermest om at have et positivt menneskesyn, lyder det fra HR-direktøren.
»En af mine væsentligste pointer i inklusionsarbejdet er at se mennesket og se potentialet og tage udgangspunkt i det, som det enkelte menneske kan og bygge videre på det,« siger han.
Michael Skou er gæst i denne podcast fra Finans Impact, hvor han fortæller om Rema 1000's arbejde med inklusion.
(04:38) Hvordan oplever kunderne jeres inklusionsarbejde ude i butikkerne?
»Det handler rigtig meget om mødet med mennesker. Når jeg spørger kunderne om, hvorfor de handler i Rema 1000, så fortæller mange, at det handler om deres møde med nogle mennesker,« siger Michael Skou og tilføjer, at det at gå i Rema 1000 afspejler det samfund, der er uden for Rema 1000.
(08:16) Hvad går I anderledes i rekrutteringsprocessen for at skabe inklusion?
»Ja, absolut. Det er vores samarbejde med Klapjob et godt eksempel på. De har nogle konsulenter, der har sat sig ind i kandidaten og den enkelte butik. Ligesom kandidaterne er forskellige er butikkerne og de mennesker, der arbejder i butikkerne også forskellige,« siger Michael Skou.
Han fortæller, at efter fire ugers praktikforløb bliver 82 pct. af praktikforløbende til varig beskæftigelse.
(15:50) Hvad skal der til for at rykke hurtigere på den her dagsorden?
»Hvis vi kigger over på samfundet - vi kan ikke løse det her selv - er der mange flere, der skal tage et større ansvar. Jeg tror, en forudsætning for, at vi kan tage et større ansvar er at vende tankegangen om. Ofte bliver mennesker på kanten af arbejdsmarkedet mødt med et system, der ser på, hvad de ikke kan,« siger Michael Skou og tilføjer, at tilgangen i Rema 1000 er det modsatte.
»Hvor fedt er det hele tiden at blive mindet om alt det, du ikke kan?«
I studiet: Michael Skou og ESG-redaktør Signe Ferslev
Teknik og lyddesign: Anders Thykier
Informazioni
Autore | FINANS |
Organizzazione | FINANS |
Sito | - |
Tag |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company