Daniel har været psykiatriseret og forsøgt medicineret ad mange omgange. Han kommer i første omgang som en såret ung dreng, der ikke får ørenlyd i et system, der overhører børn til fordel for voksne. Senere i livet, da han oplever et traume og udvikler lidelse, sygeliggør systemet ham, og forsøger at manipulere ham til at indtage præparater, som han ikke ønsker. Daniel følte konsekvenserne af psykiatriens dehumanisering og ukritiske bekendelse til sydomme, der ikke er sygdomme, og behandlinger med medicin, der ikke er medicin.