”Straffeloven er måske med undtagelse af grundloven vores vigtigste lov, og den skal afspejle de værdier, som samfundet bygger på. Vi kan ikke gå og sige, at vi har ligestilling her i Danmark, mens vi har en voldtægtslovgivning, som ikke afspejler noget ligestillingsideal". Sådan lyder det bl.a. i denne episode 18 af Forbrydelse og Moral fra professor i strafferet på Københavns Universitet Trine Baumbach, da jeg forsøger at forstå, hvorfor hun som den eneste ud af straffelovrådets 11 medlemmer kompromisløst holder fast i, at nøglebegrebet i den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen (straffelovens §216) bør være ”samtykke” og ikke ”frivillighed”.

Sådan som straffelovens § 216 om voldtægt er formuleret i dag, er det et krav, at den tiltalte skal have tiltvunget sig samleje ved vold eller ved trussel om vold, før at der er tale om voldtægt. Derudover er det også voldtægt hvis den forurettede, som alt andet lige typisk er en kvinde, have befundet sig i en tilstand, hvor hun har været ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Der er efterhånden bred enighed blandt politikere og fagfolk om, at der på voldtægtsområdet ikke er ligestilling, så længe bestemmelsen fokuserer på, om kvinden sagde fra, og ikke om hun sagde til. I særlig fokus for debatten har været de fra retspraksis velkendte passivitetssituationer. Situationer, hvor den forurettede kvinde er frosset i gerningsøjeblikket, og derfor forholdte sig passiv under samlejet. I de situationer har den forurettede kvinde ikke sagt fra, men hun har heller ikke sagt til. Den nugældende voldtægtsbestemmelse er altså formuleret således at en mand, der har samleje med kvinde, som forholder sig passiv, i klart de fleste tilfælde vil blive frifundet for straf. Det er særligt disse situationer, hvor både politikere og fagfolk mener, at lovgivningen skal formuleres således, at der i højere grad vil ske domfældelse. Der er imidlertid ikke enighed om hvilken terminologi, der skal anvendes i forbindelse med den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen. "Samtykke" eller "frivillighed"? Hvilket begreb bør være centralt? Vil det løse voldtægtssagernes bevisvanskeligheder, og vil det ikke stadigvæk altid være påstand mod påstand? - og hvorfor er det så afgørende hvilken terminologi, der ender med at blive nøglebegrebet? For Trine Baumbach er det af afgørende betydning, at samtykkebegrebet gøres helt centralt til trods for stor modstand fra straffelovrådets øvrige 10 medlemmer.

Hør i det her afsnit også hvorfor vi i Danmark ikke straffer for uagtsom voldtægt, som man eksempelvis gør det i Norge og Sverige...

Det her er Forbrydelse og Moral episode 18, med professor i strafferet Trine Baumbach som gæst. Mit navn er Jacob Barckmann. Tak fordi du lytter med.