24. februar 2022 rykker russiske tropper ind i det selvstændige og demokratiske land Ukraine og starter en invasion af landet, der koster menneskeliv og sender tusinder på flugt. Vi tager afsæt i Ruslands invasion af Ukraine og finder et historisk perspektiv. Det er nemlig ikke første gang, at Rusland har invaderet nabolande for at sikre kontrollen og skabe en modvægt i magtbalancen over for Vesten.

Ved daggry den 4. november 1956 invaderer Sovjetunionen Ungarn, og omfattende kampe bryder ud i Budapest. Ungarns nye ministerpræsident, Imre Nagy, vil indføre demokratiske reformer og trække Ungarn ud af militæralliancen med Sovjetunionen – Warszawapagten.

Den frihedstrang bliver for meget for Sovjetunionen, som med sin invasion knuser oprøret over få dage. Omkring 2.000 ungarere bliver dræbt mens 200.000 flygter ud af landet.

I 1968 gentager historien sig i Tjekkoslovakiets hovedstad Prag, hvor landets nye leder, Alexander Dubček, indfører reformer. Også det bliver for meget for Sovjet, der igen skrider til militær invasion.

Den sovjetiske jernnæve-politik bliver kaldt Brezjnev-doktrinen, efter den daværende sovjetiske leder, Leonid Brezjnev. I parentes bemærket var Brezjnev født i Ukraine!

I begge tilfælde viste historien, at kun så længe den rå magt blev anvendt, kunne landene holdes under sovjetisk kontrol. Da Sovjetunionens sidste leder, Michail Gorbatjov, i 1989 opgav Brezjnev-doktrinen og satte landene fri, søgte de mod frihed og demokrati.

Hør historien om oprørene i Ungarn og Tjekkoslovakiet.

Vært: Jacob Frische.
Medvirkende: Iben Bjørnsson, museumsinspektør fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort, der er en del af Museum Østsjælland.