Dansk-amerikaneren Jacob A. Riis ankom med dampskibet til Castle Garden i 1870. Med 40 dollars i lommen, foræret af hans naboer i Ribe, kiggede den 21-årige Jacob A. Riis udover byen og beskrev et syn, der på samme måde må have betaget de mange andre immigranter, som han havde delt båd med: “... og da jeg skuede ud over de milelange lige linjer af gader, Brooklyns grønne højdedrag, og færgernes og lystfartøjernes røre i floden, steg mine forhåbninger om, at der et eller andet sted i denne summende bikube, ville være en plads til mig.”

Men under byens håbefulde overflade gemte sig også noget andet. Jacobs slum er historien om Jacob A. Riis, om en lærersøn fra købstaden Ribe, der rejste til USA og blev voksen sammen med den amerikanske by - og byens onde tvilling, der var blevet døbt “slummen”. Det var den slum han senere skulle fotografere og dokumentere med ét brændende ønske: at rydde slummen fra jordens overflade.

I sin levetid nåede Jacob A. Riis at blive politi-reporter, redaktør, foredragsholder, forfatter og så blev han også venner med den 26. amerikanske præsident Theodore Roosevelt. Hans fotografier var nogle af de første og eneste fotografiske dokumenter fra undersiden af den tidlige megaby New York. Her dokumenterer fotografierne livsforholdene hos arbejderne, som levede tæt sammen i mørke boliger, hvor sygdomme trivedes bedre end menneskene, der boede der.

I de næste syv afsnit af Jacobs slum tager vi derfor Jacob A. Riis i hånden, og lader os føre igennem New Yorks labyrintiske slum, hvis årsager og konsekvenser for første gang blev kortlagt i disse år. Og her finder vi måske spor af nutidens diskussioner om paraboler og parallelsamfund.