”Når vi gang på gang bliver mødt med ”tør øjnene og spise en kiks”, når man står med så massive udfordringer, så er der sket et skred. Det er meget usundt for et systeme, når man ser mennesker i sådan en belastet situation som krævende og besværlige.”

Sådan fortæller Monica Lylloff i tredje afsnit af Forråelsens ansigter, hvor vi vender blikket mod borgerne og den forråelse, som de møder i det system, som ellers er sat til for at hjælpe dem.

Monica Lylloff stiftede i 2019 Facebookgruppen #enmillionstemmer, der samler historier og vidnesbyrd om forråelse og mennesker, der dagligt kæmper for at få hjælp i svære og belastende situationer.

Baggrunden for at hun stiftede gruppen var hendes egne oplevelser med et system, som hun mistede sin ellers faste tro på, da hun stod med behovet for hjælp.

I podcasten fortæller Monica Lylloff om mødet med systemet, hvor hun hurtigt kom til at føle sig til besvær, når hun bad om hjælp til sine tre børn, der har forskellige diagnoser. Der fortæller hun mere om i podcasten.

I programmet medvirker også psykolog Dorthe Birkmose, som er fast ekspert i serien. Hun fortæller, hvad afvisning og ignorering fra systemet betyder.

”Det som borgere og pårørende oplever, når møder professionelle, der bruger forråelsen som en mestringsstrategi, det er at de bliver afvist, de bliver ydmyget eller de bliver talt ned til. Nogle af krænkelserne er meget tydelige, hvor de simpelthen får skæld ud, de bliver latterliggjort, og deres problemer bliver nedgjort. Men endnu værre er de næsten usynlige krænkelser i form af at de bliver ignoreret eller oplever, at det er svært at komme i kontakt med professionelle, som ikke svarer og vender tilbage. Og hvor borgere og pårørende oplever, at de er blevet til de vanskelige borgere og pårørende,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Hun fortæller, at borgene kan ende med at identificere sig med den fremstilling som vanskelige eller uadreagerende.

Det er jo der, hvor det bliver hjerteskærende. Når jeg møder et ungt menneske, der siger, ”ja, jeg er jo uadreagerende”. Eller møde en pårørende, som siger ”ja, jeg er jo en af de vanskelige”. For det er de jo ikke. Men det er blevet dem fortalt så mange gange. Og så bliver de forråede fortællinger internaliseret gør det til en del af sit selvbillede,” fortæller Dorthe Birkmose.