I april 1986 går Nadia hjemme på barselsorlov med sin lille datter, og da hun står op om morgenen lørdag den 16., er det tilsyneladende en helt almindelig forårsdag.

Nadia laver morgenmad til sin søn og sender ham afsted i skole, skifter babyen og giver hende flaske, og går så hun ellers og venter på at hendes mand skal komme hjem – han har nemlig været på fisketuren hele natten med en kammerat.

I mellemtiden går hun i gang med at gøre hovedrent, og slår døre og vinduer op på vid gab og pudser vinduer.

Hele formiddagen går uden at hun aner at noget er anderledes end det plejer, og selv senere på dagen, da rygter om ulykken begynder at svirre, er der ingen officiel meddelse om ulykken eller advarsel til byens beboere.

Dagen efter bliver familien evakueret fra Pripyat sammen de fleste andre af byens 50.000 indbyggere. De får at vide at de skal være væk i tre dage, men kommer aldrig til at vende tilbage, og først meget senere finder Nadia ud af, hvilke konsekvenser ulykken får for hendes familie.

Se hvordan atombyen Pripyat så ud i 1986:
På denne hjemmeside ligger der en hel indscannet fotobog med billeder fra Pripyat.

Fotos af atomkraftværket kort efter ulykken her:
(Hvor man også kan læse om helikopterpiloten, der tog de bberømte billeder)

///
Mit Tjernobyl er skrevet, tilrettelagt og klippet af af Sille Jensen.
Musik & lyddesign: Johannes Elslo.

De små lydklip i introen er fra DR og BBC.

///
En stor og varm tak til de mange medvirkende, som har fortalt deres livshistorier og delt ud af deres viden. Også stor tak til Statens Kunstfonds projektstøtteudvalget for litteratur som har støttet mine rejser til Ukraine, Sverige og Fukushima.